Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stor detailkæde opfører nye varehuse flere steder i landet





BILTEMA DANMARK A/S

Nettoomsætning
2019: 657.143
2018: 624.308
2017: 589.142

Resultat af primær drift
2019: 33.072
2018: 31.972
2017: 30.046

Årets resultat
2019: 25.338
2018: 24.307
2017: 22.609

Kilde: Biltema Danmark A/S, Årsrapport 1. januar - 31. december 2019

Thursday den 7 January 2021 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

Lige nu er fire nye varehuse ved at blive opført i Danmark, lyder meldingen fra detailkæde, som vokser sig større i hele Norden.

Opførelsen af fire Biltema-varehuse er undervejs i Danmark, skriver detailkæden i en pressemeddelelse.

Tre af varehusene - dem i Herning, Thisted og Kalundborg - åbner i sidste halvdel af 2021, mens det fjerde Biltema-varehus gerne skulle stå klar i Nykøbing Falster i foråret 2022.

Den svenske detailkæde er også i gang med at vokse i resten af Norden. I hjemlandet er der otte nye varehuse på vej, mens det norske og finske marked får to.

- Vi er i færd med at bygge på et areal, der er lige så stort som 33 fodboldbaner, og vi har ingen planer om at sætte tempoet ned i fremtiden, siger Knut Svenningsen. Han er koncernchef i Biltema.

- Varehusene er kilden til vores betydelige omsætningsfremgang, og det følger vi op på med massive investeringer i nye varehuse rundt omkring i hele Norden, fortsætter han.

I Danmark har Biltema 16 varehuse. For hele Norden er tallet 152.

Større varehuse

Tidligere har direktøren for den danske del af forretningen - Jacob Møller - meddelt, at detailkæden fremover satser på at gøre varehusene endnu større. De nye skulle gerne nå en størrelse på omkring 7.500 m2 - op mod det dobbelte i forhold til de første varehuse. 

- Vi skal ud og tage nogle markedsandele. Vi vil have flere af de her enorme hvide diamanter, som vi kalder vores varehuse. Det er en af de ting, som ejerfamilien har besluttet, sagde Jacob Møller til Børsen i november 2019.

I de nye varehuse bliver der også gjort plads til store caféer for at gøre indkøbsoplevelsen bedre. Det nye koncept bliver rullet ud i alle kædens varehuse, fortæller Jacob Møller.

- Folk vil gerne kunne sidde og hygge sig, når de er ude at handle, og der er ingen tvivl om, at caféer får større og større betydning i vores varehuse, siger han i en pressemeddelelse.

- Udover at de nye varehuse, vi åbner, alle får et stort caféområde, så opgraderer vi også i nogle af de eksisterende, og i skrivende stund har vi netop færdiggjort caféen i Odense, siger Jacob Møller.

LÆS OGSÅ: Varehuse: To koncepter rammer plet i et totalt uforudsigeligt år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD