Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stifter stopper som topchef for dansk mode-komet

Foto: detailfolk.dk



FAKTA

Ganni har 21 konceptbutikker

  • 12 i Danmark
  • 6 i Norge
  • 3 i Sverige

Derudover bliver tøjet solgt hos 400 forhandlere fordelt på 20 markeder.

Kilde: Ganni

Friday den 19 October 2018 kl. 10:25 - Kilde: Flere medier

Han har ført dansk modebrand mod tinderne. Men efter næsten 10 år overtager en international profil nu direktør-posten.

For tiden har flere mode- og livsstilsbloggere én særlig ting til fælles. De lader sig fotografere iført tøj fra det københavnerbaserede mærke Ganni.

Midt i opgangstiderne bliver italieneren Andrea Baldo nu hentet til virksomheden. Han skal afløse stifter Nicolaj Reffstrup som administrerende direktør efter næsten ti år, skriver Fashion Forum og Branchebladet Tøj.

- Jeg elsker industrien med alle dens op- og nedture samt kreativitet, selv om min baggrund primært er af en teknisk karakter, siger Nicolaj Reffstrup i en pressemeddelelse ifølge de to medier.

- Men jeg må indrømme, at jeg ikke er en mode-veteran, så vi ser rigtigt meget frem til næste kapitel med Andre om bord. Han nærer en dyb forståelse for industrien og kommer med et solidt erfaringsgrundlag opbygget blandt luksusbrands, fortsætter han.

Nicolaj Reffstrup forlader ikke virksomheden, men får en ny rolle med fokus på blandt andet bæredygtighed og teknisk udvikling.

Bundlinjen svulmer op

At være in er et glimrende udgangspunkt for ethvert modebrand. Men Ganni formår også at få populariteten gjort til en god forretning. 

Virksomheden holder omsætningen for sig selv, men bruttoresultatet endte på 109 millioner kroner i 2017 - en fordobling i forhold til året før. Overskuddet havde mere fart på og gik fra 17 millioner kroner til 46,5 millioner.

Ganni blev solgt i december sidste år for et større trecifret millionbeløb til den amerikanske kapitalfond L. Catterton, der nu ejer 51 procent af aktierne.

De tidligere ejere, Nicolaj Reffstrup. chefdesigner Ditte Reffstrup og forretningspartner René André Dyhring Mikkelsen, har stadig en stor andel.

LÆS OGSÅ: Dansk modebrand opruster på flere fronter

Læs hele artiklen på Flere medier


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD