Pengene siver ud af dansk modekoncern for sjette år i træk
Der er blevet luget ud hos dansk modekoncern, som igen taber millioner. Flere urentable butikker har fået kniven.
Tegner man en kurve med udgangspunkt i de seneste to årsregnskaber fra modekoncernen Butler-Richard, så går udviklingen faktisk den rigtige vej.
Men desværre er udgangspunktet historisk lavt.
I det netop offentliggjorte årsregnskab for 2017/18 taber Butler-Richard 8,9 millioner kroner. Det er sjette underskud i træk, men trods alt markant bedre end underskuddet på 24 millioner fra forrige regnskab.
- Resultatet er kraftigt påvirket af planlagte nedlukninger af urentable butikker, som også vil påvirke regnskabet i 2018/19, hvor ledelsen forventer et negativt resultat, fremgår det af regnskabet, hvor antallet af registrerede medarbejdere går fra 67 til 47.
Modekoncernen har lige nu syv butikker i Jylland under de fire koncepter Loftet, Butler, Richard og Loft by Loftet.
Fortryder butikker i København
Tidligere har Butler-Richard, som har rødder tilbage til 1971, været helt oppe på at have 20 butikker.
Men flere fejlslagne satsninger har kostet dyrt, vurderede ejer og direktør Helle Wagner sidste år i et interview til Børsen. Den største fejl var at åbne butikker på Fyn og i København. De er da også lukket igen.
- Vi var på vej til at blive en kæde med fem forskellige koncepter, og det har slet ikke været vores intention. Vi er detailhandlere fra Nordjylland, og det skal vi blive ved med at være, sagde hun til Børsen.
Helle Wagner ejer også modebrandet Modström, som kører med overskud. Det samme gør hendes selskab Wagner Holding Aalborg ApS, hvor den seneste bundlinje lyder på 30,5 millioner kroner.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter