Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sportmaster er solgt videre til en ejer med ekspansiv agenda

Foto: detailfolk.dk



Monday den 23 May 2022 kl. 08:37 af: Kristian Holgersen

På blot ni uger slap Sportmaster af med sine udskældte bånd til Rusland. Den nye ejer af forretningen er en kæmpe spiller.

Sportmaster Danmark er blevet solgt til til den britiske Frasers Group, som har over 1.400 butikker på markederne i Storbritannien og Europa.

Handlen offentliggøres blot ni uger efter, at selskabet bag den landsdækkende butikskæde blev sat til salg af den hidtidige ejer - Sportmaster Group - som havde forbindelser til Rusland.

Det fik i en periode kritikken til at hagle ned over Sportmaster, og derfor er det også en lettet topchef, som kan kommentere på ejerskiftet.

- Jeg er meget glad for at offentliggøre, at Frasers Group er vores nye ejer, siger Andreas Holm, adm. direktør i Sportmaster.

- I processen har mit fokus været at sikre virksomhedens fortsatte drift og de mange arbejdspladser. At få en ejer med en progressiv og ekspansiv agenda, international volumen og dybdegående viden om sportsretail er en reel bonus, siger han i en pressemeddelelse.

Fraser Group ejer blandt andet sportskæden Sports Direct, cykelkæden Evans Cycles og modekæden Flannels. Virksomhedens første butik åbnede i 1982.

Foretrak at komme væk

I første omgang var Andreas Holm ude at forsvare de russiske forbindelser. Ingen penge fra de danske butikker ender i den russiske statskasse, forsikrede han om.

Sportmaster Group, som købte Sportmaster Danmark i december 2019, hører egentlig hjemme i Singapore, men de tre stiftere bag koncernen har tidligere været russiske statsborgere, og en stor del af forretningen foregår på det russiske marked.

Et par uger inde i marts var Andreas Holm dog klar på at kappe forbindelserne.

- De sidste ugers tragiske internationale udvikling har sat en ny dagsorden for ejerskabsforhold. Det har gjort, at jeg, ledelsesteamet og mange andre har haft fokus på andet end implementering af den fastlagte og stærke vækst- og ekspansionsstrategi, skrev Andreas Holm på LinkedIn.

- Min vurderingen er, at vores strategi i den nuværende situation, bedst kan videreføres i et andet setup. De fordele, der var ved at indgå i en international koncern, er blevet mindre og en potentiel hæmsko, skrev han.

LÆS OGSÅ: Omdiskuterede ejere sætter Sportmaster Danmark til salg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD