Sommerudsalget 2015 - her er startdatoerne
Udsalgsstart
Aalborg City
- Har ikke en fast startdato for udsalget, men har en udsalgsavis, der udkommer søndag den 14. juni
Aalborg Storcenter
- Starter udsalg torsdag den 25. juni
Aarhus City
- Starter udsalg mandag den 15. juni
Bruun's Galleri
- Starter udsalg fredag den 12. juni
City2
- Starter udsalg torsdag den 18. juni
Field's
- Starter udsalg torsdag den 11. juni
Fisketorvet
- Starter udsalg fredag den 12. juni
Illum
- Starter udsalg søndag den 14. juni
KBH K - Commerce & Culture
- Orienterer butikkerne om, at de store kæder starter udsalg den 12. juni, mens andre butikker starter den 14. juni. Et enkelt stort medlem har skudt udsalgsstarten til efter Folketingsvalget.
Kolding Storcenter
- Starter udsalg torsdag den 18. juni
Lyngby Storcenter
- Starter udsalg fredag den 19. juni
Rosengårdcenteret
- Starter udsalg mandag den 15. juni
Roskilde Handel og Stjernebutikker
- Har ikke lagt en fast dato, men opfordrer medlemmerne til at lægge sig op ad Ro’s Torv, som starter udsalg den 25. juni
Folketingsvalget har fået nogle danske butikker til at skyde udsalgsstarten, mens andre allerede i morgen sætter gang i udsalget.
Så går startskuddet til det årligt tilbagevendende sommerudsalg rundt om i det danske detaillandskab.
Detailfolk.dk har kontaktet en række storcentre, cityforeninger og handelsstandsforeninger for at høre, hvornår de starter udsalg.
I Ørestaden uden for København tager man forskud på udsalgsglæderne allerede i morgen, hvor de 140 butikker i Field's sætter gang i sommerudsalget.
På fredag går startskuddet til udsalgsræset i det konkurrerende københavnske storcenter Fisketorvet, mens også Bruun's Galleri i Aarhus starter udsalg på fredag.
Udskyder udsalgsstart på grund af valget
I KBH K - Commerce & Culture, der er cityforening for erhvervsliv og butikker i det centrale København, orienterer man sine medlemmer om, at mange af de store butikker starter udsalg på fredag, mens andre butikker venter til på søndag den 14. juni.
Et enkelt af foreningens store medlemmer har dog valgt at skyde sit udsalg fra den 18. til den 19. juni på grund af Folketingsvalget, der falder netop den 18.
Samme melding lyder fra Lyngby Storcenter, hvor valget også udskyder udsalgsstarten med en enkelt dag, så de mere end 110 butikker starter udsalg den 19. juni. I Lyngby frygter man nemlig, at danskerne hellere vil bruge valgdagen i stemmeboksen og foran fjernsynet i stedet for i butikkerne, lyder det fra centerforeningen.
Medlemmer får lov at tyvstarte
I Illum i København starter man udsalg på søndag den 14. juni, hvor stormagasinets VIP-medlemmer får eksklusiv adgang fra 9-11.
I Aalborg har cityforeningen Aalborg City ikke lagt en fast startdato, men foreningen har en udsalgsavis, som også udkommer den 14. juni. I byens storcenter går udsalgsstarten dog først torsdag den 25. juni.
På Fyn kan odeseanerne se frem til, at Rosengårdcentret starter udsalg på mandag den 15. juni. Samme dato opfordrer handelsstandsforeningen Aarhus City også sine medlemmer til at sætte gang i udsalget.
Kolding Storcenters sender en udsalgsavis på gaden den 17. juni, og sætter gang i udsalget dagen efter klokken 10.
I Roskilde har handelsstandsforeningen Roskilde Handel og Stjernebutikker ikke lagt en fast dato, men man opfordrer sine medlemmer til at lægge sig op ad Ro’s Torvs udsalgsstart, som er den 25. juni. Den efterfølgende weekend er der også en del tilstrømning til byen på grund af årets Roskilde Festival, så håbet er, at der også kan komme lidt ekstra gang i salget i den forbindelse.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter