Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Søn rykker op som direktør i familieejet konditorkæde

Arkivfoto: Colourbox




Wednesday den 16 December 2020 kl. 09:48 af: Kristian Holgersen

En velkendt konditorkæde med flere butikker i hovedstadsområdet overlader direktørposten til fjerde generation.

Konditorkæden Taffelbay, som driver fem butikker i hovedstadsområdet, har fået Thomas Kromann som ny administrerende direktør.

Det bekræfter virksomheden fra Hellerup i en mail til Detailfolk.dk.

Thomas Kromann kender allerede forretningen indgående. Han er søn til ejerne af Taffelbay, ægteparret Annette og Hans Kromann, som er tredje generation i familien, som giver sig i kast med brød- og kagebranchen.

- Vi er ikke en kæde. Vi er et familiebageri, sagde Annette Kromann til Rudersdal Avis sidste år.

- Drengenes oldefar var bager på en lille ø i det sydfynske øhav, farfar var bager og far er konditor, og nu har vi så fjerde generation her. Thomas er lige blevet kandidat, trådt ind i virksomheden, så far kan koncentrere sig mere om bageriet, sagde hun.

Gennem de seneste to år har Ebbe Rye Petersen varetaget som posten administrerende direktør. Han afløste i sin tid Annette Kromann, fremgår det af cvr-registeret.

For tre år siden blev Taffelbay ramt af konkurs. Gennem halvandet år havde konditorkæden ikke betalt skat, fremgik det af flere medier. Ejerne fik dog flyttet aktiviteterne over i et andet selskab, så butikkerne kunne køre videre.

I det seneste årsregnskab - som gælder for 2019 - må selskabet Taffelbay ApS indkassere et underskud på godt 341.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Hårdt prøvet bagerkæde ser fremad: Nye butikker på vej



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD