Smykkegigant fortsætter væksten
Pandora spinder stadig guld på smykker, viser regnskabet for andet kvartal. Øget omsætning i konceptbutikkerne er en klar vækstmotor.
Den verdensomspændende smykkegigant Pandora har fortsat god vind i sejlene og fremlægger i dag fine væksttal for andet kvartal. Overskuddet lyder på 1.2 milliarder kroner, og det er en forbedring i forhold til samme periode i 2015, hvor tallet var 920 millioner. Det skriver Pandora i en pressemeddelelse.
Samtidig vokser virksomhedens omsætning som lander på 4,3 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 20 procent i forhold til året før.
Væksten skyldes blandt andet åbningen af 321 helt nye konceptbutikker og vækst i de allerede eksisterende butikker. De har desuden nydt godt af kundernes gode modtagelse af produkter som Mother's Day- og High Summer-kollektionerne. I alt udgør omsætningen fra konceptbutikkerne 63 procent af virksomhedens samlede omsætning.
Fremgang over hele verden
Pandora har registeret en fremgang i omsætningen over hele verden. Størst er stigningen i Asien og Stillehavsområdet, som er gået frem med 43 procent. Det forhold lægger CEO i Pandora, Anders Colding Friis, særligt vægt på.
- Væksten i alle regionerne fortsatte i 2. kvartal. EMEA og Asien og Stillehavsområdet fortsatte den gode udvikling med tocifret omsætningsvækst, som kunne henføres til positiv, tocifret vækst i det direkte sammenlignelige salg samt fortsat forbedring af butiksnetværket, skriver Anders Colding Friis i en kommentar i kvartalsregnskabet, og fortsætter:
- Salget i Nord- og Sydamerika steg med 10% i lokal valuta drevet af en fremgang på 2% i det direkte sammenlignelige salg i USA, et stærkt salg i den amerikanske eSTORE samt fortsat succesfuld udrulning af konceptbutikker på tværs af regionen. I alle regioner blev salget understøttet af vores fortsatte fokus på produktdiversifikation inden for Ringe og Øreringe.
Pandora blev stiftet i 1982 og sælger i dag smykker på mere end 100 markeder gennem 8900 forhandlere, heraf cirka 1900 rene konceptbutikker.
LÆS OGSÅ: Pandoras egne butikker stormer frem
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter