Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Pandoras egne butikker stormer frem

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 10 May 2016 kl. 10:11 af: Lise Møller Schilder

Pandoras omsætning er i første kvartal af 2016 steget med 34 procent. En stor del af væksten kommer fra Pandoras egne butikker.

Det går rigtig godt for Pandora, som i dag kan fremvise meget store væksttal for første kvartal af 2016. Overskuddet udgjorde 1,3 milliarder kroner, hvilket er næsten en milliard mere end første kvartal sidste år. Det skriver Pandora i en pressemeddelelse.

Omsætningen landede på 4,7 milliarder kroner for første kvartal, hvilket er en stigning på 34 procent sammenlignet med året før.

Stor fremgang i egne butikker

Ser man på, hvordan Pandoras butikker har klaret sig, er det tydeligt, at Pandoras selv er i stand til at drive forretning. Omsætningen i Pandora-ejede butikker inklusiv Pandoras webforretninger er steget med 100 procent til 1,4 milliarder kroner og udgør nu 30 procent af koncernens omsætning mod 20 procent i samme periode sidste år. 

- Pandora har endvidere tilføjet netto 251 Pandora-ejede butikker i de seneste 12 måneder, herunder 56 konceptbutikker og 24 shop-in-shops, som er konverteret fra franchisetageres butikker, til i alt 511 konceptbutikker og 119 shop-in-shops ejet af Pandora, skriver Pandora i kvartalsregnskabet.

Konceptbutikker er en succes

I det hele taget går det godt for Pandoras konceptbutikker. Her steg omsætningen med 61 procent og udgjorde 60 procent af omsætningen. Der er da også åbnet 359 nye konceptbutikker de seneste 12 måneder.

- Vi har fået en rigtig god start på året med tocifrede vækstrater i såvel alle de geografiske regioner som i alle produktkategorier. Omsætningsfremgangen var drevet af vækst i vores eksisterende butikker, særligt i EMEA og Asien og Stillehavsområdet, samt fortsat udvidelse af netværket af konceptbutikker i alle regionerne. Vi forbedrede desuden vores lønsomhed for kvartalet, hvilket medførte et fortsat stærkt cash flow, siger Pandoras administrerende direktør, Anders Colding Friis, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Landsretten frifinder Pandora i omstridt sag



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD