Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Slagkraftigt hold præsenterer ny mærkedag for lokalt handelsliv

Foto: detailfolk.dk



Monday den 22 October 2018 kl. 11:32 af: Kristian Holgersen

Flere centrale aktører står bag en helt ny mærkedag, som skal minde danskerne om vigtigheden af det lokale handelsliv.

Mange mindre handelsbyer er under press og risikerer at bukke under for stigende urbanisering og voksende nethandel.

For at gøre opmærksom på udviklingen bliver der nu lanceret en ny årlig mærkedag under navnet “Sæt pris på din by - Køb lokalt.”

Det skriver initiativtagerne - bureauet Marketsquare og MobilePay - i en pressemeddelelse mandag.

- Vi gennemfører en ’Sæt pris på din by - Køb lokalt’-dag, hvor målet er at hylde det lokale fællesskab og handle ekstra meget i de lokale butikker, siger Jens Thrane-Møller, direktør for Marketsquare.

- Som borgere skal vi minde hinanden om betydningen af et mangfoldigt butiksliv som forudsætning for at bevare og styrke dynamiske lokale bysamfund. Det gælder i særlig grad i helt små bysamfund, som er mest udsatte, fortsætter han.

Test af konceptet

Den første landsdækkende mærkedag må vente til næste år.

Men allerede senere på måneden - 27. oktober - bliver konceptet prøvet af i Assens, Hillerød, Holstebro og landsbyerne i Hærvejsklyngen.

De Lokale Ugeaviser og byernes handelsstandsforeninger binder det hele sammen og sikrer høj butiksdeltagelse, markedsføring og redaktionel omtale.

- Vi vil selvfølgelig gerne have omsætningen i vejret i vores butikker, siger Pernille Schreiner, formand for Handelsstandsforeningen i Assens.

- Det vigtigste er imidlertid, at borgerne i Assens den dag bekræfter hinanden i, at vi er et stærkt lokalt økosystem, hvor alle er afhængige af hinanden og støtter hinanden, siger hun.

Alle er velkomne

Enhver by er velkommen til at melde sig til projektet og deltage næste år, hvor mærkedagen gerne skulle blive et landsdækkende fænomen.

Kampagnen har opbakning fra en stribe centrale aktører i dansk detailhandel. De Samvirkende Købmand er en af dem.

- Det handler om at inkludere alle med et varmt hjerte for dansk detailhandel. Et mangfoldigt og bæredygtigt Danmark forudsætter levedygtige, lokale handelsmiljøer, siger John Wagner, direktør hos De Samvirkende Købmænd.

Derudover er Dansk Detail, KFI Erhvervsdrivende Fond, Landdistrikterne Fællesråd og De Lokale Ugeaviser også med ombord.

LÆS OGSÅ: Dansk butikskæde lancerer international mærkedag



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD