Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sjællandsk kæde vil være mere kendt i resten af landet

Mads Hvelplund, der er CFO i Johannes Fog. Foto: PR.




Wednesday den 31 August 2022 kl. 11:52 af: Kristian Holgersen

Med en “voldsom digital satsning” forsøger sjællandsk kæde nu at række ud til endnu flere private kunder.

Byggekæden Johannes Fog sætter gang i en “voldsom digital satsning”, som det bliver formuleret i en pressemeddelelse. Målet er at skabe den bedste digitale oplevelse i branchen.

Et af de vigtigste elementer i satsningen er åbningen af en ny webshop henvendt til private kunder, der gerne skulle være med til at øge kendskabet i de dele af landet, hvor kæden ikke har fysiske butikker.

Johannes Fog har et stort bolig- og designhus samt ni byggecentre på Sjælland.

- COVID-19 accelererede udviklingen online, og selvom den digitale omsætning efterfølgende er aftaget, ligger den stadig på et højt niveau, siger Mads Hvelplund, der er CFO i Johannes Fog.

- Det er derfor essentielt, at Johannes Fog nu har en webshop, der er blandt de bedste og kan være et stærkt fundament for vores fremtidige satsning på området, så Fog også online ”holder i længden”, siger han.

Slår platforme sammen

Tidligere har Johannes Fog opereret med tre særskilte digitale platforme til henholdsvis bygge- og trælastvarer, boligartikler og lamper.

De bliver nu samlet under ét for at give kunderne en mere sømløs oplevelse, samtidig med at virksomheden høster en række operationelle synergier.

- Vi har en klar forventning om, at den nye platform kommer til at medføre markant vækst for vores digitale omsætning. Helt konkret forventer vi, at den digitale andel af vores samlede B2C-omsætning kommer til at stige med mere end 50 procent i det første år efter lanceringen, siger Mads Hvelplund.

- En af de store fordele ved den nye, samlede platform er en lang række services, der gør det nemt og intuitivt for vores kunder at gå fra overvejelse til køb. Det kan for eksempel blive i form af mere digital rådgivning, flere produktvideoer og senere også introduktion af de ’shop the look’-funktioner, man typisk kender fra mode- og livsstilsbutikker, siger han.

Johannes Fog har valgt at hente hjælp fra konsulenthuset Impact i forbindelse med den digitale satsning.

LÆS OGSÅ: Byggemarkedskæde kalder stor bøde for urimelig



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD