Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Shoppingcentre om nye besøgstal: Mundbind koster kunder

Foto: detailfolk.dk



Friday den 4 December 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Kravet om mundbind i butikker bør afskaffes, så snart det er forsvarligt, lyder det fra flere sider. Det holder folk væk fra shoppingcentrene.

Ifølge en opgørelse fra Danske Shoppingcentre, som i alt driver 17 shoppingcentre, har der gennem november måned været 17 procent færre besøgende i centrene, hvis man sammenligner med sidste år.

Siden den 29. oktober har det været et krav at bære mundbind i alle butikker, og det bliver fremhævet som en afgørende årsag.

- Mundbind koster kunder. Det kan vi se sort på hvidt på vores besøgstal. Nu står vi over for julehandlen, hvor en nedgang rammer endnu hårdere, siger Finn Sture Madsen. Han er vicedirektør i Danske Shoppingcentre.

Han så gerne, at kravet om mundbind kunne lempes en smule.

- Så er der bare den mindste åbning for, at kravet om mundbind først kunne gælde inde i selve butikkerne og ikke på centrenes gange, vil det gøre en stor forskel for både os og vores butikker, fortsætter han.

Bliver bakket op fra flere sider

HK Handel og Ejendom Danmark mener også, at man skal se på reglerne om mundbind, lige så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

- Vi har haft en konstruktiv dialog om stramninger af restriktionerne – den dialog skal vi fortsætte med modsat fortegn, når det er forsvarligt at lempe, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for Ejendom Danmark.

- Ellers risikerer vi, at vi ikke har vores centre og butikker, når coronaen slipper sit tag. Der er jo netop blevet frigivet feriepenge for at give et boost til vores egen detailhandel. Ikke for at udenlandske webshops skal vinde frem, fordi mundbind får kunderne til at blive væk, siger han.

I HK Hansen er formand Per Tønnesen bange for, at mundbindene er med til at sende endnu flere forbrugere over i armene på netbutikkerne.

- Vi ved af erfaring, at der er længere mellem virksomheder med overenskomster og ordnede forhold indenfor nethandlen, og arbejdsmiljøet bærer tit præg af stor travlhed, siger Per Tønnesen.

LÆS OGSÅ: Tomgangen stiger i shoppingcentrene



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD