Selskab bag fire butikskæder: Årsrapport er den bedste nogensinde
På et år er yderligere to butikskæder blevet en del af Euronics Danmark, som nu kan melde om den bedste årsrapport til dato.
Euronics Danmark, som er det administrative selskab bag butikskæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren, har netop fremlagt et solidt årsregnskab.
Resultatet af den primære drift lyder på 9,17 millioner kroner - en fremgang på 12,4 procent - mens nettoomsætningen stiger med godt seks procent. Årsrapportens resultater bliver kaldt de bedste nogensinde.
Det foregående år har især været præget af indlemmelsen af Photocare og Lysmesteren, forklarer selskabet i en pressemeddelelse onsdag formiddag.
Udvidelsen af indkøbsfællesskabet fra to til fire kæder har været med til at øge indkøbs- og salgsvolumen og dermed sikret butikkerne, der også er kædernes aktionærer, mere konkurrencedygtige priser.
- Konsolideringen af markedet betyder, at vi har kunnet drive forretningen med det laveste omkostningsniveau målt per butik nogensinde, siger Tomas Holm Hedehus, adm. direktør i Euronics Danmark.
- Og så har vi ovenikøbet endnu ikke set effekten af, at Lysmesteren, som den seneste kæde, er blevet en del af forretningen. Det betyder, at vi har styrket vores position i markedet – både hvad angår indkøb, salg og markedsføring, siger Tomas Holm Hedehus.
Massiv markedsføring
Desuden har Euronics Danmark satset massivt på markedsføring med komikeren Torben Chris i rollen som sælgeren Elton. Det har øget forbrugernes kendskab til Euronics Danmarks største kæde, EL-Salg.
Den seneste markedsmåling viser, at kædens kendskabsgrad er steget med 50 procent, mens andelen af forbrugere, som tilkendegiver, at de ønsker at handle i EL-Salg-kæden er steget med 19 procent.
- Vi har aldrig tidligere investeret så massivt i markedsføring, og derfor er det naturligvis en fornøjelse at kunne fortælle vores aktionærer, at investeringen ser ud til at have været det hele værd, siger Tomas Holm Hedehus.
Kæderne under Euronics Danmark er såkaldte ’frivillige kæder’, hvilket betyder, at de enkelte butikker i kæderne er ejet af en selvstændig forretningsdrivende, der ejer deres egen butik.
LÆS OGSÅ: Direktør sigter efter massiv forbrugertrend med nyt koncept
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter