Seks akutte råd: Sådan bør butikker ruste sig til Amazon
Amazon i DK
- Danske forbrugere kan allerede nu købe varer hos Amazon.
- Når man nu taler om, at Amazon ikke er i Danmark endnu, så skyldes det dels, at de ikke har et fysisk lager i landet endnu og dels, at danske kunder ikke kan få glæde af alle fordelene i Amazon Prime-medlemskabet.
- Prime-medlemskabet indeholder bl.a. gratis fragt, adgang til Amazon Video, Amazon Music, masser af computerspil samt eksklusive tilbud og rabatter.
Kilde: Retail Institute Scandinavia
Det handler om at rykke hurtigt, hvis danske butikker skal have en chance for at komme Amazon i forkøbet. En ekspert viser vejen.
Ulven kommer! Gennem de seneste år har der gang på gang været tale om, at amerikanske Amazon ville indlede en satsning på dansk grund, som i givet fald ville sende stærke rystelser gennem detailhandlen herhjemme.
Indtil videre er det ikke sket, selvom internetgiganten snart rykker et stort skridt nærmere med den planlagte landgang i Sverige senere på efteråret.
Men mange forbrugere har allerede et forhold Amazon, viser en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia. Syv ud af ti danskere kender Amazon, mens hver tredje dansker har handlet på Amazon i løbet af det sidste år.
Forbrugerne bliver især tiltrukket af det store udvalg og den hurtige levering. Det bliver de danske butikker nødt til at kunne svare igen på, lyder vurderingen fra Dorte Wimmer i en pressemeddelelse. Hun er detailekspert i Retail Institute Scandinavia og har fulgt Amazon nøje.
- Det er to af de absolut skarpeste spydspidser i deres angrebsstrategi på et marked, så hvis man vil afvæbne stødet fra Amazon, så skal man allerede nu som webshop tilbyde hurtig og gratis fragt, siger hun og fortsætter:
- Derved vil Amazon ikke have dette som afgørende konkurrenceparameter, når de for alvor satser på Danmark. Der er en gylden mulighed i øjeblikket for de danske virksomheder for at gøre sig klar til Amazons indtog.
Seks råd til danske butikker
Dorte Wimmer giver her sine bud på, hvordan detailhandlen kan tage kampen op med Amazon. Det gælder først og fremmest om at handle hurtigt - udfordringen er akut.
1) Tilbyd hurtig og gratis levering NU! Hvis dette er markedsstandard, når Amazon satser på Danmark, vil et af Amazons skarpeste våben i kamp om kunderne være sat ud af spillet.
2) Fokuser på kunden – og ikke konkurrenten! Optimer alt omkring kunden og kundeoplevelsen, så kunderne er loyale og tilfredse med netop din virksomhed, så det er sværere for Amazon at tiltrække dem. Forkæl kunderne alt det, du kan, allerede i dag.
3) Specialiser dig! Adskil dig fra Amazon ved at kunne noget andet. Hvis man kan sammenlignes en til en med Amazon, taber man kundernes gunst i kampen mod kæmpen. Derfor vil mindre webshops uden klar profil eller speciale tabe pusten først i kampen mod Amazon.
4) Udnyt samspillet mellem det digitale og det fysiske! Har man både fysiske og online butikker, skal disse integreres og optimeres hurtigt. Amazon er ’kun’ tilstede digitalt uden for USA, og danske butikker har derved en fordel i samspillet, som skal optimeres til en sømløs kundeoplevelse på tværs af kanaler.
5) Undgå priskonkurrence mod Amazon på alt! Udvælg nogle enkelte strategiske produkter og match prisen på Amazon, og fokuser derudover på det, du kan tilbyde, som Amazon ikke kan - som fx det fysiske møde og specialviden.
6) Tag chancer! Tiden er inde nu til at tage chancer og tænke nyt. Gør man det samme som i går, så taber man.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter