Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sådan ruster Saxo.com sig til fremtiden

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 28 May 2013 kl. 11:23 af: Freja Thorbech

Onlinegiganten satser på en lang række andre områder end den traditionelle nethandel for at kunne konkurrere på et fremtidigt marked.

Det langt fra kun salg af bøger online, som Saxo.com vil beskæftige sig med i fremtiden.

Online boggiganten kaster sig over en lang række andre projekter for at kunne konkurrere på et fremtidigt marked.

- Det er hele tiden en proces, hvor det gælder om at optimere på alle de parametre, man kan, siger adm. direktør Jørgen Balle Olesen til detailfolk.dk.

Han forklarer, at Saxo.com i hans optik har opnået den bedst mulige position på det danske bogmarked.

- Udviklingen vil formentlig ske på andre områder, ikke inden for den traditionelle nethandel. Vores position på handel med fysiske bøger i Danmark er så stærk, som den kan blive nu, siger han.

Derfor kigger Saxo.com nu andre veje.

Vil udgive egne bøger

Et af de projekter, som online boghandleren har kaster sig over, er det såkaldte Saxo Publish. Her forsøger Saxo.com selv at skabe noget af det indhold, som netbutikken sælger.

- Vi prøver at flytte os selv et andet sted hen i værdikæden. Saxo Publish har to formål. At skabe mere digitalt indhold, som vi kan sælge og skabe noget indhold, der ikke er afhængigt af forlagene, siger Jørgen Balle Olesen.

Han forklarer, at man har lavet et koncept, hvor forfatterne beholder rettighederne til deres eget indhold samt får en større del af kagen, end de ville have gjort ved de traditionelle forlag.

- Vi udfordrer forlagenes rolle som indholdsskaber. Vi forsøger at fjerne de eksisterende filtre og dyre mekanismer, siger Jørgen Balle Olesen. Han henviser til romanen Fifty Shades of Grey, der netop opstod som et selvudgiver projekt uden om forlagene og endte med at blive en kommerciel succes.

Uddanner forfatterspirer

Samtidig har man hos Saxo.com også et øje på uddannelsesområdet, hvor der ifølge Jørgen Balle Olesen er gode penge at hente, hvis man kan være med til at udforme de rigtige løsninger, der er tilpasset til de nye digitale muligheder.

- Der findes faktisk meget lidt digitalt indhold til skoler, gymnasier og videregående uddannelser i dag. Det er i høj gad bogbaseret undervisning. Det er få steder, at man er kommet i gang med digitalisering. Og tit er indholdet fragmenteret og lader sig ikke nemt mikse med indhold fra andre kanaler som eksempelvis video. Der et kæmpe område for at finde ud af, hvordan kan man generere og distribuere indhold på det område, siger Jørgen Balle Olesen og forklarer, at det er noget, som Saxo.com gerne vil være med til at udvikle.

Derudover vil Saxo.com gerne have en hånd med i udviklingen af fremtidens forfatterspirer.

- Vi har gennem mange år kørt gratis digitale forfatterskoler. Det prøver vi nu at udvide. I øjeblikket arbejder vi på at lave skoler, hvor børnene kan lære at skrive, og vi laver konkurrencer for at prøve at stimulere dem, forklarer Jørgen Balle Olesen.

Et fnug i et internationalt perspektiv

Jørgen Balle Olesen lægger ikke skjul på, at det er en række internationale giganter, der er den danske online boghandlers største konkurrenter.

- Selvom vi på netdelen er relativ store i Danmark, er vi stadig nogle fnug i internationale sammenhænge sammenlignet med eksempelvis Amazon, Google og Apple. I den sammenhæng opfatter vi os stadig lidt som en startup virksomhed, der skal udfordre de store, siger Jørgen Balle Olesen.

Blandt andet derfor etablerede Saxo.com sig sidste år i Luxemburg for at kunne hamle op med de store spillere på markedet. I EU er der nemlig regler om, at det er salgsstedernes moms, der er afgørende for digitale varer i modsætning til fysiske varer. I Luxemburg er der tre procents moms, og det er noget, som de store spillere på markedet udnytter i den stadig stigende konkurrencesituation. Det tvang Saxo.com til at træffe en beslutning.

- Enten skulle vi bare sidde og kigge på, at de havde den her konkurrencemæssige fordel og lade os spærre, ellers skulle vi tage kampen op, siger den adm. direktør.

Saxo.com valgte den sidste løsning, selvom det ifølge Jørgen Balle Olesen var en dyr affære at etablere sig i Luxemburg. Men han mener alligevel, at det har sine fordele.

- Nu har vi selv momsfordelen, og det er sådan set ret unikt i Danmark, men vi vil også være i stand til at bruge den fordel i en række andre lande, siger Jørgen Balle Olesen og slår fast, at der ikke er nogen konkrete lande på tegnebrættet i øjeblikket.

Til gengæld fremhæver han, at hele e-bogs, lydbogs og det digitale marked fortsat er i sin vorden i hele Europa.

- Vi kommer til at opleve nogle store vækstrater på det her, hvorimod det fysiske bogmarked vil være faldende fra nu af og fremadrettet, siger han til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Historien om Saxo.com



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD