Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sådan klæder Coop fremtidens detail-ledere på

Coop's seneste hold af ledertrainees har haft succes med casebutik-forløbet i Superbrugsen Kerteminde.
Foto: Fotograf Heidi Lundsgaard



Friday den 22 March 2013 kl. 11:30 af: Puk Holm Hansen

Coop har i mange år satset på en særlig lederuddannelse, som er med til at skabe fremtidens ledere i detailbranchen. Noget der på det seneste har tiltrukket opmærksomhed fra politikerne på Christiansborg.

Den afsluttende fase i Coop's ledertrainee-program er netop indledt. I sidste uge har eleverne fra uddannelsen overtaget butiksdriften i fire supermarkeder på Fyn og hele ugen stået for ledelse, indkøb, salgsplaner, butiksindretning, markedsføring og hvad der hører med til at drive et supermarked.

'Casebutik' hedder forløbet, og det bliver holdt en gang om året. I år har en af casebutikkerne, Superbrugsen i Kerteminde, tiltrukket ekstra opmærksomhed omkring uddannelsen, da Troels Lund Poulsen (V) og Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen begge har besøgt butikken. Annette Vilhelmsen er positiv over uddannelsens rolle for detailbranchen.

- Det har været en stor fornøjelse at mødes med de unge trainees i Kerteminde Brugs. Det lover godt for detailhandlen, at der bliver uddannet dygtige ledere. Samarbejdet mellem Coop og TietgenSkolen er et godt eksempel på, at uddannelserne i samarbejde med erhvervslivet tager et fælles ansvar til stor gavn for de unge. En styrket detailhandel skal blandt andet ske ved veluddannede medarbejdere med indsigt og engagement i service, produktkendskab og ledelse. Det lover godt for fremtidens detailhandel, udtalte Annette Vilhelmsen da hun besøgte casebutikken i Kerteminde.

Uddannelsesforløbet tager to år. Hvert år i september starter et nyt hold på 40-45 elever op, og eleverne er typisk tidligere servicemedarbejdere, som har taget en hhx eller stx eller anden ungdomsuddannelse.

På uddannelsen får eleverne blandt andet undervisning i butiksdrift, økonomi, og ligeledes i to merkonomfag, konceptstyring og personlig lederskab, som er det, der adskiller ledertrainee-programmet fra en traditionel uddannelse som butikselev.

LÆS OGSÅ: Rift om elevpladserne hos kendt detailkæde

Det sidste, der venter for denne årgangs ledertrainees, er fagprøven i juni, der skal bestås, før de nyudklækkede ledere er klar til at indtage detailbranchen.

Sammenhæng mellem teori og praksis

Nicolai Kristoffer Larsen er en af eleverne fra Coop's uddannelse, som bliver færdig til sommer. Han havde først takket pænt nej til en plads som ledertrainee, da han havde planlagt at starte på finansøkonom-uddannelsen i Kolding, fordi han altid havde været glad for tal og økonomi. Men det viste sig ikke at være noget for ham.

Efter en måned Nicolai vendte tilbage til sit arbejde i Superbrugsen Hatting, hvor han var så heldig,  at hans uddeler havde beholdt pladsen som ledertrainee til ham. Uddannelsen hos Coop har været et godt match for Nicolai, først og fremmest på grund af en passende vekslen mellem teori og praksis.

- Fordelen ved leder-uddannelsen er, at den er på et lidt højere niveau. Udover at man får undervisning i konceptstyring og det personlige lederskab, kommer du ud i butikken og har med personale og kunderne at gøre. Det har været et fedt miks med det faglige og det boglige, og det at man kan gå hjem og bruge det i praksis bagefter.

De fleste af sine aftenener og weekender har Nicolai tilbragt på skolebænken i de to år, som uddannelsen varer. Til daglig arbejder han i Superbrugsen Hatting, og med sin nye uddannelse i bagagen er han klar til at tage kampen op med nye opgaver.

- Til efteråret har jeg haft seks gode år i Hatting. Det har jeg været rigtigt glad for, men jeg vil også gerne ud at søge nye udfordringer. Jeg vil gerne have meget mere med ledelse at gøre.

LÆS OGSÅ: Sådan finder man de bedste butikselever

Personlighedstest hjælper til at finde de rigtige ledere

I Coop finder man mange ledertrainees blandt servicemedarbejderne, som er ansat i Coop's kæder.
Første skridt er typisk, at en butikschef tager en snak med en potentiel kandidat for at se, om vedkommende har det rette uddannelsesniveau og talent. Dernæst melder butikschefen ind til Coop's HR-afdeling, hvor uddannelseskonsulent Sanne Larsen sidder. Hun er med til at udvælge mulige emner. Til denne udvælgelse skal kandidaterne tage en personlighedstest.

- Testen er et udviklingsværktøj, men det er også en måde, hvorpå vi kan se, om der er drive og lederegenskaber, i eleverne allerede på det tidlige stadie. Det er den måde, vi selekterer på.
Vi går ind og kigger på, hvilke profiler de har. De her mennesker er jo kommende ledere til vores butikker, og hvis en profil er mere tilbagetrukket og ikke tilpas med at gå forrest, skal vedkommende fokusere på at træne de pågældende kompetencer, hvis han eller hun vil være leder, forklarer Sanne Larsen.

Personlighedstesten opfølges med en samtale med rekrutteringskonsulenter, som holder resultatet af testen op mod, hvad eleven siger til samtalen, og så bliver eleven ansat på baggrund af testen, hvis der er leder-potentiale.

Det to-årige uddannelsesforløb indeholder både traditionel teoretisk undervisning, men altså også praktiske forløb som 'casebutik-forløbet', en inspirationstur til Berlin og desuden en outdoor-tur, hvor eleverne bliver presset og testet på deres lederegenskaber.

På denne måde håber Coop på at finde deres fremtidige ledere og mellemledere. Sanne Larsen mener desuden, at uddannelsen bidrager positivt til detailbranchen generelt.

- Uddannelsen højner helt sikkert niveau'et. Især med de her merkonomfag på uddannelsen. Det er med til at uddanne Danmarks ungdom på et fagligt højt niveau, og det kan også bidrage til, at de her ledertrainees bliver gode forbilleder. Men vi får også rigtigt meget igen, vi får nyt blod, og nye måder at tænke vores forretning på, som også er rigtigt vigtigt, for om nogen de unge mennesker ved, hvad der rører sig, de er selv forbrugere og de kan godt se, når en butik ikke spiller.

LÆS OGSÅ: DM i Skills skaber faglig stolthed hos detailelever

Ledertrainee-programmet er et samarbejde mellem Coop og TietgenSkolen, og uddannelsen foregår på Fyn, hvor de årlige 'casebutik'-forløb også finder sted.

Uddannelsen har kørt siden 2001 og cirka 90 procent af de elever, der har bestået ledertrainee-uddannelsen, bliver ansat.

LÆS OGSÅ: Krisen ændrer holdningen til denne detail-stilling
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD