Dansk Erhverv: Virksomheder skal passe på ved elevansættelser
Det kan koste virksomhederne dyrt, hvis de ikke ansætter elever på korrekt vis, advarer Dansk Erhverv.
Sommeren er højsæson for elevansættelser.
Dansk Erhverv kalder ansættelse og uddannelse af elever er en god investering for både virksomhed og elev, men advarer samtidig virksomhederne om at være påpasselige med kontrakterne. Virksomhederne skal sikre sig, at de ansætter elever på korrekt vis, da de ellers kan blive mødt med store erstatningskrav efterfølgende.
Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelse.
- Først og fremmest skal virksomheden være godkendt som uddannelsessted til den elevuddannelse og det speciale, som virksomheden vil uddanne elever inden for. Virksomheden og eleven skal desuden indgå en skriftlig uddannelsesaftale, fortæller Peter Steentoft, advokat i Dansk Erhverv.
Dyrt at fejle
Det kan blive en dyr affære, hvis uddannelsesaftalen ikke indeholder alt hvad den skal.
- Det er en god idé at bruge lidt tid på aftalen, dels for at sikre at der er enighed om, hvad der er aftalt, dels fordi virksomheder i en række sager er kommet til at betale helt op til 10.000 kroner for mangler ved uddannelsesaftalerne, forklarer Peter Steentoft i pressemeddelelsen.
De første tre måneder af praktikperioden er gensidig prøvetid, hvor både eleven og arbejdsgiveren uden varsel og uden angivelse af grund ensidigt kan ophæve uddannelsesaftalen.
- Når prøvetiden først er overstået, vil det være meget svært at opsige eleven. Kun hvis begge parter er enige, kan man ophæve uddannelsesaftalen. Ellers kræver det, at en af parterne misligholder sine forpligtelser i væsentlig grad. Der skal altså ganske meget til, for at en part kan ophæve en uddannelsesaftale, og gør man det alligevel, kan det koste virksomheden dyrt, understreger Peter Steentoft.
I en konkret sag kom en virksomhed til at betale knap 67.000 kroner i erstatning og godtgørelse ud over efterbetaling for manglende løn.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter