Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Så meget koster Stylepit nu

Foto: Stylepitclothing.com



Friday den 28 August 2015 kl. 15:06 af: Søren Duran Duus

Efter en kapitaludvidelse på 48,4 millioner kroner er den pressede virksomheds aktiekapital forhøjet væsentligt.

Mens fremtiden for Stylepit A/S stadig er uvis, har online-mode-virksomheden fredag gennemført en kapitalforhøjelse.

Det oplyser Stylepits bestyrelsesformand N.E. Nielsen og administrerende direktør Marc Jeilman i en fondsbørsmeddelelse.

I forlængelse af Stylepits meddelelse om, at en kapitaludvidelse er blevet tegnet med et provenu på 48.444.720 kroner har bestyrelsen netop gennemført og registreret beslutning af 10. august 2015 om at udnytte bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital, fremgår det af meddelelsen.

Således er selskabets aktiekapital forhøjet med i alt nominelt 48.444.720 kroner fra i alt nominelt 30.277.950 kroner til i alt nominelt 78.722.670 kroner.

- De nye aktier vil forventeligt blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen den 1. september 2015, skriver Stylepit.

LÆS OGSÅ: Bestseller-ejer afslører planer for Stylepit

Bestseller-ejer lurer i kulissen

Den 19. august oplyste Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, at han går efter at overtage hele modeselskabet Stylepit, som detailfolk.dk skrev i artiklen 'Vild udvikling: Bestseller-ejer vil købe Stylepit'.

Hvad der så er rigmandens planer med virksomheden, er ikke helt klart. Købstilbuddet er givet af Anders Holch Povlsens private investeringsvirksomhed Aktieselskabet af 14.10.2012. Det var dog kommunikationsafdelingen i Bestseller, der valgte at svare på spørgsmål, som Finans stillede stenrige Anders Holch Povlsen.

Her blev det blandt andet klart, at Stylepit indtil videre skal forblive et selvstændigt selskab.

- Fremadrettet vil den største udfordring blive at skabe en rentabel forretning med respekt for, at der ikke er nogle quick-fixes og hurtige løsninger. Kapital er ikke nok til at redde selskabet - der skal også yderligere hjælp og viden til for at få selskabet på rette kurs og klare sig i konkurrencen, skrev Bestseller til Finans.

Stylepit er ifølge svaret fra Bestseller 'nødt til at finde en stærkere platform fremadrettet for at kunne klare konkurrencen i et hårdt marked'.

Stylepit har været børsnoteret siden 2012.

LÆS OGSÅ: Vild udvikling: Bestseller-ejer vil købe Stylepit

LÆS OGSÅ: Stylepit vælger kendt krise-advokat til bestyrelsesformand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD