Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Så meget har danskerne mindsket madspild

Foto: Steffen Sand/Facebook



Wednesday den 18 April 2018 kl. 10:01 af: Kristian Holgersen

Fokus på madspild har de seneste år vundet indpas i både husholdninger og supermarkeder. Nu sætter ministerium tal på effekten.

Fra 2011 til 2017 har danskerne reduceret madspildet med 14.000 tons. Den samlede mængde madspild er dermed nede på 247.000 tons om året, fremgår det af en ny rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Ser man nærmere på tallene, viser det sig, at danske husholdninger har skåret madspildet ned med 8 procent per person, mens det tilsvarende tal for danskere i etageboliger er helt oppe på 24 procent.

- Madspild betyder, at forbrugerne taber penge, og at de ressourcer, der går til at producere fødevarerne – altså vand, energi, gødning, foder, mm. er spildt, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

- Derfor er madspild en vigtig dagsorden både her i Danmark, men også internationalt. Det ser vi med de 17 bæredygtighedsmål, som FN´s Generalforsamling vedtog i 2015. Her bliver der sat fokus på nedbringelse af madspild, fortsætter han.

Danskerne kender til sagen

Madspild har den seneste tid været et varmt emne i detailbranchen, hvor mange af de store supermarkedskæder har bidraget med deres egne kampagner og samarbejder.

Senest lancerede Netto app’en Mad skal spises, som gør det muligt for kunderne at finde vej til nedsatte dato-varer i butikkerne. Det skete i parløb med Fødevarebanken.

Ifølge en rapport fra Fødevarestyrelsen, så er 85 procent af danskerne da også blevet gjort opmærksom på madspild gennem det seneste år. 54 procent mener desuden, at madspild er en problem for miljøet.

Hos den frivillige organisation, Stop Spild af Mad, ser stifter Selina Juul positivt på de nye rapporter.

- Madspild er kommet meget i fokus i hele værdikæden de seneste 10 år, og vi kan med Miljøstyrelsens dugfriske rapport konstatere en god retning. Alt i alt vidner rapporten om, at det store fokus, der har været på madspild i de senere år, gør en forskel. Det er gode nyheder - men vi har fortsat et stort stykke arbejde foran os, siger hun blandt andet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Danskerne går op i madspild



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD