Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Så mange danskere har løjet i deres cv - men pas på

- Generelt er de unge mere overmodige end de ældre, når de søger job, siger ledelsesekspert i Deloitte, Kim Domdal
Foto: PR/Deloitte



Afstemning

Har du pyntet på dit CV?

Ja, jeg har pyntet en del på det
 
Ja, men kun meget lidt
 
Nej, det har jeg ikke
 
Ved ikke
 
Tuesday den 3 May 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Danskere har svært ved at holde sig til sandheden, viser en ny undersøgelse fra Epinion. Ledelsesekspert advarer mod snyd.

Har du løjet i dit cv?

Hvis ikke så tilhører du stadig flertallet.

Omvendt indrømmer én ud af 14 danskere i arbejde eller næsten 200.000 personer at have overdrevet deres kvalifikationer for at få et job.

Det viser en ny undersøgelse fra Epinion foretaget for Deloitte.

- Når man søger job, skal man jo forsøge at sælge sig selv på bedste vis. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. Der er dog stor forskel på at fremhæve sine gode sider og komme med en decideret løgn om, hvad man kan. Den grænse er der øjensynligt lidt for mange, der overtræder, siger ledelsesekspert i Deloitte, Kim Domdal.

Han peger på, hvad det er, jobsøgende lyver om:

- Som arbejdsgiver vil man jo helst ansætte medarbejdere, der har formået at skabe resultater i deres hidtidige karriere. Netop her fristes mange til at pynte på sandheden. ’Det var jo mig, der fik ideen. Det var mig, der byggede det op. Det var mig, der stod i spidsen.’ Den slags historier tager altid kegler, når man sidder i en jobsamtale.

Unge lyver mest

Det fremgår videre af den nye undersøgelse fra Epinion, at der er forskel på, hvilke aldersgrupper der lyver mest – eller i hvert fald indrømmer det.

Mens kun én ud af 20 medarbejdere over 50 år indrømmer at have pyntet på deres cv, gælder det for hver ottende af de unge under 30 år.

- Generelt er de unge mere overmodige end de ældre, når de søger job. Samtidig er Facebook-generationen jo vant til at færdes frit på de sociale medier. Her er der en tydelig tendens til, at man udstiller et mere flatterende image af sig selv, end virkeligheden nogle gange kan bære, siger Kim Domdal i en pressemeddelelse, hvori han advarer mod at lyve i sit cv.

- Ét er at søge et job, noget andet er at leve op til forventningerne, når man endelig er kommet igennem nåleøjet. Her forventer arbejdsgiveren selvfølgelig, at medarbejderen kan levere på det niveau, han eller hun har stillet i udsigt. Har man skruet for højt op for forventningerne, risikerer man at få dem i hovedet som en bommerang, forklarer Kim Domdal.

Undersøgelsen viser, at kvinder lyver i lige så stor stil som mænd, ligesom jyder lyver lige så meget som københavnere.

 

Fakta:

Andelen af danskere, der indrømmer at have overdrevet deres kvalifikationer for at få et job:

18-29 år: 12 pct.

30-39 år: 9 pct.

40-49 år: 6 pct.

50-59 år: 5 pct.

60+ år: 5 pct.

Alle aldre: 7 pct.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD