Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Her er den nye overenskomst for butiksansatte

Foto: detailfolk.dk



Afstemning

Er du tilfreds med den nye overenskomst?

Ja, den er alt i alt godkendt
 
Delvist. Den kunne godt have været en anelse bedre
 
Nej, det må være en ommer
 
Ved ikke
 
Monday den 27 February 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Efter​ ​to​ ​sammenbrud​ ​i​ ​forhandlingerne​ ​har​ ​Dansk​ ​Erhverv​ ​og​ ​HK​ ​Handel​ ​nu​ ​indgået​ ​en​ ​ny overenskomstaftale.

Fredag​ ​eftermiddag​ ​blev​ ​der​ ​endelig​ ​indgået​ ​en​ ​ny​ ​overenskomst​ ​for​ ​medarbejdere​ ​på butiks-,​ ​kontor-​ ​og​ ​lagerområdet.​ ​Det​ ​melder​ ​​parterne​ ​i​ ​hver​ ​sin​ ​pressemeddelelse.

I den forgangne​ ​uge​ ​måtte​ ​Dansk​ ​Erhverv​ ​og​ ​HK​ ​Handel​ ​ellers​ ​indstille​ ​forhandlingerne hele to​ ​gange​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​principielle​ ​uenigheder​ ​-​ ​først​ ​i​ ​tredje​ ​forsøg​ ​kom​ ​aftalen​ ​i​ ​hus.

Den​ ​nye​ ​overenskomst​​ ​gælder​ i tre år ​for​ ​186.000​ ​ansatte​ ​i hele landet.​ ​Af dem​ ​hører​ ​150.000​ ​under​ ​butiksoverenskomsten,​ ​mens​ ​36.000​ ​hører​ ​under funktionæroverenskomsten.

Tilfredshed​ ​på​ ​begge​ ​sidder

Trods​ ​den​ ​hårde​ ​fødsel​ ​får​ ​den​ ​nye​ ​overenskomst​ ​pæne​ ​ord​ ​med​ ​på​ ​vejen​ ​fra​ ​begge​ ​parter. Ifølge​ ​HK Handel​ ​indeholder​ ​aftalen​ ​forbedringer​ ​på​ ​områder​ ​som​ ​natarbejde, forældreorlov​ ​og​ ​vikararbejde.

-​ ​Vi​ ​har​ ​fået​ ​en​ ​aftale​ ​om​ ​butiksoverenskomsten,​ ​der​ ​imødekommer​ ​vores​ ​ønske​ ​om,​ ​at medarbejderne​ ​skal​ ​have​ ​en​ ​mærkbar​ ​økonomisk​ ​kompensation​ ​for​ ​natarbejde,​ ​siger​ ​Per Tønnesen,​ ​formand​ ​for​ ​HK​ ​Handel,​ ​i​ ​en​ ​pressemeddelelse.

-​ ​Derudover​ ​er​ ​det​ ​meget​ ​tilfredsstillende,​ ​at​ ​vi​ ​er​ ​enige​ ​med​ ​Dansk​ ​Erhverv​ ​om​ ​at​ ​oprette​ ​et fælles​ sekretariat,​ ​der​ ​skal​ ​analysere​ ​og​ ​afdække,​ ​hvordan​ ​digitalisering,​ ​automatisering​ ​og e-handel​ ​forandrer​ ​branchen​ ​–​ ​og​ ​ikke​ ​mindst​ ​hvilke​ ​kompetencer​ ​medarbejderne​ ​skal​ ​have for​ ​at​ ​imødekomme​ ​virksomhedernes​ ​krav,​ ​fortsætter​ ​han.

Dansk​ ​Erhverv ser styrken i ​den​ ​danske​ ​model

Hos​ ​Dansk​ ​Erhverv​ ​lægger​ ​man​ ​vægt​ ​på,​ ​at​ ​overenskomsten​ ​vil​ ​øge​ ​fleksibiliteten​,​ ​når​ ​arbejdsgiverne​ ​skal​ ​tilrettelægge​ ​arbejdstiden.

-​ ​Overenskomsten​ ​afspejler​ ​især,​ ​at​ ​handelsmønstrene​ ​ændrer​ ​sig​ ​i​ ​disse​ ​år.​ ​Danskerne handler​ ​på​ ​andre​ ​tidspunkter,​ ​end​ ​vi​ ​har​ ​været​ ​vant​ ​til.​ ​Butikkerne​ ​holder​ ​mere​ ​åbent​ ​i weekenderne​ ​og​ ​om​ ​aftenen​ ​og​ ​natten,​ ​og​ ​det​ ​tager​ ​butiksoverenskomsten​ ​nu​ ​højde​ ​for, siger​ ​formand​ ​for​ ​Dansk​ ​Erhverv,​ ​Jens​ ​Mathiesen.

-​ ​Med​ ​aftalen​ ​ser​ ​vi​ ​styrken​ ​i​ ​den​ ​danske​ ​model.​ ​Virksomhederne​ ​får​ ​vished​ ​i​ ​en​ ​treårig periode​ ​og​ ​kan​ fokusere​ ​på​ ​at​ ​udvikle​ ​og​ ​drive​ ​forretning.​ ​Det​ ​synes​ ​vi​ ​er​ ​positivt,​ ​afslutter han.

Her er en række nøglepunkter i overenskomsten:

  • Mindsteløn: Stiger med 321 kroner om måneden i hvert af de tre overenskomst-år. For faglærte betyder det en stigning til 20.166 kroner om måneden i 2019, mens det tilsvarende beløb for ufaglærte 18.987 kroner.
  • Natarbejde: Tillægget forhøjes på hverdage gældende fra kl. 23-06. Tillægget er 8,6 kr. højere end det aktuelle tillæg for aften/nat hverdag.
  • Vikarer: Får bedre mulighed for at optjene anciennitet til at opnå rettigheder som pension, barsel og feriefridage.
  • Forældre: Der er aftalt fuld løn under forældreorlov. Samtidig indføres der to børneomsorgsdage betalt af lønmodtageren via fritvalgslønkontoen. Derudover er der aftalt, at såfremt medarbejderen kaldes hjem i løbet af arbejdsdagen på grund af barnets sygdom, har medarbejderen ret til at holde den følgende fulde dag som barns første sygedag.
  • Weekendarbejde: Der kan nu arbejdes 8 ud af 16 weekender mod tidligere 7 ud af 16. Samtidig udgår en undtagelsesregel for at arbejde yderligere i weekender i 1 af i alt 2 udsalgsperioder á 14 dages varighed.
  • Mulighed for flere seniorfridage

Kilder: HK og Dansk Erhverv

LÆS OGSÅ: OK17: Forhandlinger er brudt sammen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD