Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Så få gavekort indløses - sådan er reglerne





Wednesday den 9 December 2015 kl. 06:10

Julesalget er ensbetydende med, at butikker har travlt med at udstede gavekort og oplevelsesgaver. Men hvordan er det nu, reglerne er?

En stor andel af de gavekort og oplevelsesgaver, som lå under træet sidste jul, er endnu ikke indløst.

Omkring hver sjette, der modtog gavekort til en butik sidste jul, har nemlig endnu ikke indløst dem alle. Knap to ud af fem, der modtog oplevelsesgavekort sidste jul, har stadig oplevelser til gode.

Det viser en rundspørge, som TNS Gallup har foretaget for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men hvordan er det nu, reglerne er for gavekort og oplevelsesgaver?

Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop lavet et tema om på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk.

Reglerne

Gavekort forældes tre år efter, de er udstedt, medmindre der er aftalt en anden tidsfrist. Hvis der aftales en kortere frist, må den ikke være ’urimelig kort’. Der gælder de samme regler for tilgodebeviser.

- Der findes ingen fast regel for, hvor kort fristen må være. Som udgangspunkt skal fristens længde være rimelig i den aktuelle situation. Hvis en sælger nægter at indløse et gavekort eller tilgodebevis, der er udløbet inden den almindelige tre-årige forældelse, har du (modtageren af gavekortet, red.) mulighed for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, oplyser styrelsen på forbrug.dk.

Der er dog en forudsætning, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en klage over den vare eller ydelse, kunden havde tænkt sig at bruge kortet til.

LÆS OGSÅ: Danskerne glemmer gavekort for millioner

Fakta:

Gavekort til en bestemt ydelse:

Nogle butikker udsteder gavekort til noget ganske bestemt, for eksempel en ansigtsbehandling til en bestemt værdi. Der kan være en forholdsvis kort tidsfrist, for eksempel seks måneder, på ansigtsbehandlingen, men gavekortet som betalingsmiddel skal fortsat være gyldigt i en rimelig periode.

Hvis modtageren af gavekortet ikke får udført ansigtsbehandlingen inden udløbet af fristen, kan den erhvervsdrivende forlange, at kunden betaler ekstra, hvis kunden senere ønsker behandlingen, og prisen i mellemtiden er steget.

Gavekort som præmie:

Hvis en person har modtaget et gavekort som en gevinst, skal modtageren være opmærksom på, at der kan være flere begrænsninger for brugen end for et betalt gavekort. Det kan for eksempel være en kort gyldighedsperiode, eller at kortet kun kan indløses ved køb af en bestemt vare.

På forbrug.dk har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lanceret et tema med information om gavekort og oplevelsesgaver. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Nyt gavekort-koncept har succes i detailhandlen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD