Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Prognose lægger op til julerekorder på nettet

Foto: detailfolk.dk



Friday den 11 December 2020 kl. 11:46 af: Kristian Holgersen

Flere danskere går på nettet efter gaverne, og særligt mode- og boligbutikker kan vente en travl julemåned, viser prognose.

I stedet for at søge mod strøg, hovedgader og shoppingcentre, så forventer flere danske forbrugere at klare de årlige julegaveindkøb foran skærmen.

En ny prognose fra Dansk Erhverv tyder nemlig på, at julehandlen på nettet kommer til at slå rekord.

Næsten syv ud af ti forbrugere - 68 procent - regner med at købe julegaver online i år, mens tallet for 2019 lå en smule lavere på 64 procent. Samtidig har forbrugerne planer om at købe en større andel af deres gaver på nettet - 66 procent angiver, at det kommer til at gælde mindst halvdelen. Året før var tallet 59 procent.

- Tendensen har i mange år været, at flere køber gaver online. Det gælder i endnu højere grad i år, hvor coronakrisen formentlig giver onlinejulehandlen et solidt nøk, siger Niels Ralund. Han er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

- Julegaveindkøbene ser ud til at følge den trend, vi har set under hele coronakrisen; forbrugerne køber færre rejser og oplevelser og bruger i stedet pengene på især tøj og ting til boligen, siger han.

Lige over halvdelen af forbrugerne - 54 procent - vil købe tøj, sko og smykker på nettet. 38 procent har ting til boligen på indkøbssedlen.

LÆS OGSÅ: Skrider til handling for at holde mere julesalg i de lokale butikkerTilføj



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD