Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Butikker forventer nedtur: - Forhold jer til virkeligheden

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 9 December 2020 kl. 09:55 - Kilde: Børsen

Vinterens restriktioner rammer ikke butikkerne direkte - men de bliver nok påvirket alligevel. Se på muligheden for fyringer, lyder et råd.

Restauranter, barer, biografer og fitnesscentre må holde en ufrivillig pause i de dele af landet, hvor regeringens nye corona-restriktioner netop er trådt i kraft fra morgenstunden.

Landets butikker har stadig lov til at holde åbent. Alligevel kommer restriktionerne også til at ramme detailhandlen, siger direktøren for Dansk Detail - Jens Birkemose - i et interview med Børsen.

Han forventer, at kundetrafikken kommer til at falde, og det vil gå ud over omsætningen. Derfor bliver medlemmerne af Dansk Detail nu opfordret til at overveje fyringer, hjemsendelse af timelønnede og kortere åbningstider.

- Det er vores anbefaling, at man forholder sig til virkeligheden. Det nytter ikke at vente på, at det her forsvinder. For det gør det ikke, siger Jens Birkemose til Børsen.

Dansk Detail har godt 1.500 medlemsvirksomheder i mode-, livsstils- og boligbranchen, fremgår det af organisationens hjemmeside. 

Butiksejer holder vejret

Gert Nodin - som ejer syv herretøjsbutikker på Sjælland - kan ikke se en nedgang i omsætningen endnu. Men han “frygter det værste”, fremgår det af et interview med BT.

Ligesom flere andre i branchen kan han ikke forstå, hvorfor regeringen og sundhedsmyndighederne  opfordrer folk til at gøre deres indkøb på nettet.

- December er årets største måned, og julehandlen begynder statistisk set først rigtigt fra 16. eller 17. december, så det er klart, at hvis man står 17 dage før jul og opfordrer folk til at handle på nettet, så vil det kunne mærkes. De siger, at det er farligt at komme i butikker. Hvad er det for noget, siger Gert Nodin til BT.

I går kunne Detailfolk bringe historien om herretøjskæderne Mr. og Din Tøjmand, som, i et åbent brev til statsminster Mette Frederiksen (A), gjorde opmærksom på den situation den fysiske detailhandel lige nu befinder sig i.

- Når I på pressemødet opfordrer befolkningen til at handle på nettet, skal du vide, det går hårdt ud over alle i detailbranchen, fremgik det blandt andet af brevet.

LÆS OGSÅ: Tøjkæder i opråb til statsministeren: Vi har brug for fair behandling

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD