Pricerunner har udpeget alle vinderne ved Årets E-handler 2022
Den største hæder ved Pricerunners årlige prisuddeling gik til en netbutik, som har gjort et typisk mandeområde mere bredt tilgængeligt.
For fjerde gang har prissammenligningstjenesten PriceRunner afholdt prisuddelingen Årets E-handler.
De bedste netbutikker i 20 forskellige kategorier er blevet hædret, mens hovedprisen som Årets Butik endte med at gå til LavprisVVS.
Det skriver Pricerunner i en pressemeddelelse.
- LavprisVVS tager prisen som Årets Butik 2022, fordi de fik toppoint i Mystery Shopping og har en helstøbt forretning, lyder en del af begrundelsen fra Pricerunner.
- De har løftet et område, som før var rettet udelukkende til mænd til at være til gør-det-selv folk uanset køn, alder og erfaring. Bæredygtige indkøb er de indkøb, man bruger og er tilfredse med. Vi oplevede dygtige, professionelle medarbejdere med fokus på de rette, miljømæssige produkter.
Konkurrencen startede i januar, hvor brugerne af Pricerunner stemte på deres favoritbutikker. Finalisterne blev herefter bedømt af en ekstern partner inden for Mystery Shopping, som besøgte hver finalist og vurderede dem ud fra en række kriterier som kundeservice, fragt, brugervenlighed og omtanke for miljøet.
Alle vinderne af Årets E-handler 2022
Kategori: Badeværelse
Vinder: LavprisVVS
Motivation: LavprisVVS griber danskerne der, hvor mange vakler - når man har købt et hus og skal i gang med at installere og renovere. Mange vil selv, men har brug for hjælp. Der træder LavprisVVS til og vejleder med kyndige guides, personlig rådgivning og ikke mindst hurtig levering.
Kategori: Bolig & Indretning
Vinder: Royal Design
Motivation: RoyalDesign er stærke inden for bolig og indretning, fordi de tilbyder en helstøbt oplevelse. De har et bredt udvalg af varer og priser, en passende mængde informationer til kunden efter bestilt ordre og en yderst venlig og hjælpsom kundeservice, der har en god viden om miljørigtige produkter.
Kategori: Bøger
Vinder: Gucca
Motivation: Gucca har udviklet sig fra salg af dvd-film til et helstøbt varehus. De vinder, fordi de har vidende og nærværende kundeservice og en hjemmeside, som inspirerer til gode læseoplevelser. Kunderne kvitterer med fremragende anmeldelser.
Kategori: Børn & Familie
Vinder: Pinkorblue
Motivation: Pinkorblue vinder, fordi de tilbyder en tryg og let tilgængelig oplevelse for børnefamilier, De har etableret sig som eksperter inden for børnefamiliens vigtige indkøb og vejleder kyndigt og professionelt igennem købsprocessen. Med et større fokus på bæredygtige produkter tror vi, at Pinkorblue har potentiale til at nå endnu flere målgrupper.
Kategori: Computer & Software
Vinder: ComputerSalg
Motivation: Med et imponerende udvalg af varer har ComputerSalg godt fat i danskerne. De vinder, fordi et besøg i deres univers kombinerer den gode købsoplevelse med et nemt check-out flow og hurtig levering.
Kategori: Fritid
Vinder: Friluftslageret
Motivation: Friluftslageret formår både at udvide og give kunderne den bedste oplevelse, så de kommer tilbage igen og igen. De udvider og får positive tilbagemeldinger fra både kunder og Mystery Shopping. Deres produkter taler ind i den bæredygtige agenda, og kundeservice vejleder kyndigt og engageret.
Kategori: Gaming
Vinder: Elgiganten
Motivation: Gaming og Esport fylder mere og mere hos Elgiganten, og de lykkes med det. Elgiganten har samtidig excelleret med deres populære kundeklub. De arbejder aktivt med bæredygtighed, forbedrer levetiden på produkter og hjælper kunderne af med elektronikskrot. En ægte markedsleder!
Kategori: Have & Udemiljø
Vinder: Homeshop
Motivation: Homeshop forstår deres kunder og møder dem på mange platforme med engagerede og vidende medarbejdere. De kender deres målgruppe til fingerspidserne og har opbygget et humoristisk, men samtidig professionelt univers.
Kategori: Helse
Vinder: Helsebixen
Motivation: Danmarks største sortiment og dedikerede kundeservice medarbejdere gør Helsebixen til årets vinder. Det er nemt at danne sig et overblik og finde de rigtige produkter, og der er fokus på miljømærkninger og et CO2-neutralt website.
Kategori: Hobby
Vinder: Coolshop
Motivation: Coolshop formår at forny sig, optimere og tilføje nye kategorier, der komplimenterer deres forretning og tiltrækker nye målgrupper. Som en af de store spillere på markedet håber vi at se flere miljøvenlige tiltag fra deres side i fremtiden.
Kategori: Hvidevarer
Vinder: Whiteaway
Motivation: Whiteaway vinder på deres hurtige levering, generøse telefontider og gode service. Kundeservice holder et højt niveau med vejledning om nye energimærkninger og reduceret energiforbrug. En stor hjælp ved danskernes næste køb af hvidevarer.
Kategori: Køkken
Vinder: KitchenOne
Motivation: KitchenOne har formået at skabe en shop der er lækker, hurtig og inspirerende. Flotte billeder og godt content gør besøget til en sanselig oplevelse. De vinder, fordi de gør alt for at give kunden en god købsoplevelse.
Kategori: Legetøj
Vinder: Bilka
Motivation: Bilka har for alvor slået sit navn fast på det digitale område. De skaber en personlig og relevant indkøbsoplevelse, hvor kategorier som Legetøj virkelig hitter. En overskuelig og indbydende hjemmeside og hurtig levering gør Bilka til en vinder.
Kategori: Lyd & Billede
Vinder: Power
Motivation: Power har fart på og gør ikke noget halvt. Deres store stemmetal og anmeldelser vidner om, at de har dedikerede samt tilfredse kunder. Power har succes med nye online salgstiltag som f.eks. liveshopping. Vi glæder os til at se, hvad de finder på i fremtiden.
Kategori: Renovering & Byggeri
Vinder: 10-4
Motivation: 10-4 har grebet mulighederne igennem de seneste to år, hvor mange danskere har kastet sig over renovering og vedligehold af bolig. Dygtige medarbejdere i kundeservice hjælper hurtigt og kompetent videre, hvis man har spørgsmål.
Kategori: Skønhed
Vinder: Nicehair
Motivation: Nicehair er kendt for sine dygtige og imødekommende medarbejdere, og med et stort inspirationsunivers tager de kunden ved hånden og fører sikkert frem til det rigtige køb.
Kategori: Sport
Vinder: Sport24
Motivation: Sport24 er det naturlige udgangspunkt, når der skal handles sport til hele familien. Med et stort inspirationsunivers guider de danskerne til nye og kendte sportsgrene med blog og videoguides. En god oplevelse lige fra første klik til pakken blev modtaget.
Kategori: Telefoni
Vinder: Proshop
Motivation: Proshop er i en klasse for sig med lynhurtig opdatering af de nyeste produktfeatures og en eminent forståelse for målgruppen. De hæver barren med konstante lagerudvidelser og forbedringer, og de har sat en ny standard for den gode kundeoplevelse i et yderst konkurrencepræget marked.
Kategori: Tøj & Tilbehør
Vinder: GoldenTime
Motivation: Det kræver noget særligt at slå igennem i en niche, og GoldenTime har skabt et univers med høj faglighed og viden om de enkelte produkter. Hjælpsom og professionel kundeservice hjælper kunden videre og giver gode bud på anbefalinger.
Kategori: Foto & Video
Vinder: Kamerahuset
Motivation: Kamerahuset lykkes med dygtig og vidende kundeservice, udvalgte produkter og at kombinere offline og online handel. De har skabt et stærkt og troværdigt brand med høj integritet og erfaring.
LÆS OGSÅ: Søstrene Grene vinder pris for bedste detailkoncept
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter