Presset koncern står midt i en 'aggressiv' transformation
Med en tidligere Irma-topchef i spidsen forsøger en kendt fødevarekoncern nu at digitalisere sig ud af de økonomiske trængsler.
Gennem de senere år har Løgismose Meyers haft det svært og tabt millioner af kroner.
Men nu kommer der lidt positive signaler fra den sammenbragte fødevarekoncern, der har haft den tidligere Irma-tophef Jesper Uggerhøj ved roret siden slutningen af 2018.
Under Jesper Uggerhøj har Løgismose Meyers skruet markant op for den digitale satsning, og de gode effekter er allerede begyndt at vise sig.
- Vi tror på, at man i en branche som vores har haltet lidt bagefter på det digitale område, siger Jesper Lykke Wackerhausen. Han er direktør for Business Development & Digital i Løgismose Meyers.
- Det retter vi nu op på med en aggressiv, digital transformation i virksomheden. Vi bygger en model, hvor gruppen Løgismose Meyers driver transformationen, mens forandringerne helt konkret tænkes ned, ud og ind i de to virksomheder Løgismose og Meyers hver for sig, fortsætter han.
Vækst i vin og catering
Onlinesalget på Løgismose.dk er vokset med 56 procent fra 2018 til 2019, mens trafikken på siden er steget med 25 procent. Særligt en varegruppe trækker op.
- Selv om mange af Løgismoses fødevareprodukter er i høj kurs, er det især vinen, som hitter, siger Jesper Lykke Wacherhausen.
- Med afsæt i Løgismoses fysiske butik på Ndr. Toldbod og vores stærke salg B2B oplever vi nu, at der også for alvor er kommet hul igennem til de fine wine-interesserede private forbrugere online.
I september 2019 lancerede Meyers desuden en catering-platform på nettet, som gennem højsæsonen ved jul og nytår kunne melde om 50.000 solgte kuverter. En fremgang på 30 procent sammenlignet med året før.
Flere digitale tiltag på vej
Efter de gode resultater fortsætter den digitale oprustning i Løgismose Meyers, lyder meldingen fra Jesper Lykke Wacherhausen,
- Over de næste 12 til 16 måneder vil vi lancere flere digitale services og oplevelser til både erhvervs- og privatkunder. Alle sammen med en klar ambition om at skabe bedre kundeoplevelser.
- Det kommer til at kræve vedholdenhed og hårdt arbejde at nå i mål med den digitale transformation i Løgismose Meyers – men vi er på vej, og vi lærer noget nyt hver dag, siger han.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter