Medie: Meyer og Løgismose fusionerer
En fusion med en samlet værdi på 800 millioner kroner kan være på vej i den danske fødevarebranche.
To af Danmarks førende virksomheder inden for mad og gastronomi bliver ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans snart til ét.
Det drejer sig om den fynske gourmetkoncern Løgismose og dele af den kendte kok Claus Meyers madimperium.
Det er ifølge Finans kapitalfonden IK Investment Partners med hovedsæde i London, der er ved at afslutte et opkøb af de to virksomheder for at fusionere dem og dermed skabe en slagkraftig gastronomisk koncern.
Ingen af de to virksomheder har kommenteret historien, men flere anonyme kilder bekræfter, at handlen er på vej mod en afslutning.
- Der er masser af synergier i de to selskaber, og de har hver især store individuelle kompetencer, som de kan trække på. Handlen blev godkendt af investorerne i sidste uge, lyder det ifølge Finans fra en kilde "med indgående kendskab til processen".
800 millioner værd
Hvis fusionen bliver en realitet, vil den få en samlet værdi på omkring 800 millioner kroner.
Claus Meyer har i årtier sat sit præg på det gastronomiske landskab i Danmark. Han fik sit gennembrud som tv-kok, men har siden fået succes med blandt andet restaurant Noma, som han er investor i, og Meyers Deli, som sælger delikatesseprodukter.
Løgismose er måske nok mest kendt for at levere produkter til Netto, men står også bag Falsled Kro på Fyn og Kong Hans Kælder i København.
IK Investment Partners er blandt andet støttet af Dansk Vækstkapital, der har investeret omkring 300 millioner kroner i kapitalfondens seneste fond, som har et samlet kapitaltilsagn på 10 milliarder kroner og ifølge Finans skal stå for opkøbet af de to danske gastronomiske flagskibe.
Ifølge oplægget til opkøbet ser IK Investment Partners gerne, at Claus Meyer forbliver medejer af den fusionerede koncern.
/ritzau/
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter