Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Pandora styrker salget med flere kvadratmeter

Foto: detailfolk.dk



Om Pandora:

Pandora designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og smykker. Pandora-smykker sælges i flere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via cirka 9.500 forhandlere, herunder flere end 1.600 konceptbutikker.

Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Pandora beskæftiger på verdensplan cirka 15.000 medarbejdere, hvoraf cirka 10.400 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker.

Pandora er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2014 udgjorde Pandoras samlede omsætning 11,9 milliarder kroner.

Kilde: Pandora

Thursday den 3 December 2015 kl. 08:39 af: Søren Duran Duus

Takket være et udvidet samarbejde med stor smykkekæde står danske Pandora nu stærkere på markedet.

De gode nyheder fortsætter med at strømme ud fra Pandora.

I november kunne den danske smykkekoncern med en salgsfremgang på 37,5 procent til 3,9 milliarder kroner i 3. kvartal endnu engang fremvise et flot regnskab.

Nu meddeler Pandora, at selskabet udvider sit samarbejde med den amerikanske smykkekæde Jared. Fra 2016 vil Jared opgradere mere end 200 butikker, som allerede forhandler Pandora-smykker, så der etableres shop-in-shops.

- Jared har gennem en årrække været en god partner for Pandora på det amerikanske marked og har spillet en vigtig rolle i udbredelsen af Pandora-brandet i Nordamerika. Vi er derfor meget glade for at udvide det eksisterende succesfulde samarbejde med Jared til at omfatte et styrket butiksudtryk, som giver vores kunder en bedre oplevelse, siger Scott Burger, direktør for Pandora Americas, i en meddelelse.

Med opgraderingen vil Pandoras butiksareal vokse til cirka 14 kvadratmeter per butik og støtte salget af smykkekategorier uden for charms og armbånd, herunder ringe og øreringe.

LÆS OGSÅ: Pandoras eksplosive vækst fortsætter

Bedre branding og et styrket salg

Pandoras smykker kan i øjeblikket købes i 239 Jared-butikker, og kæden står ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansens vurdering for omkring 5 procent af Pandoras salg i USA.

- Vi vurderer på den baggrund, at udvidelsen af samarbejdet med Jared vil bidrage til en bedre Pandora-branding og et styrket salg - især for andre smykkekategorier som eksempelvis ringe. Udvidelsen af samarbejdet er således et led i bestræbelserne på at gøre Pandora til et bredere smykkeselskab, siger Sydbank-analytikeren.

LÆS OGSÅ: Pandora vil nu åbne 375 nye konceptbutikker - i år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD