Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Optiker vil hente nye ledere fra detailhandlen

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 1 August 2012 kl. 06:10 af: Steffen Moses

Optikerkæden Louis Nielsen satser nu på gamle detaildyder og vil derfor hente nye butiksledere med stærke handelsbaggrunde.

Louis Nielsen lancerer netop nu et storstilet uddannelsesprojekt, der skal føre til, at en række Louis Nielsen butikker landet over får ledende medarbejdere med en stærk handelsmæssig baggrund.

- Ligesom vi har førsteklasses statsautoriserede optikere til at dække det optikerfaglige arbejde i alle vores butikker, ønsker vi også at have ledende medarbejdere og partnere med salg og service som absolut spidskompetence. På den måde kan vi tilbyde kunderne hele pakken på højeste niveau, når de besøger vores butikker, siger administrerende direktør i Louis Nielsen, Mads Nygaard, i en pressemeddelelse.

Louis Nielsen går allerede i dag meget op i at efterleve detailhandlens dyder. Det afspejler sig blandt andet i, at Louis Nielsen som den første optikerkæde nogensinde netop har været nomineret til Danmarks for-nemmeste detailhandelspris, MMM-prisen.

- Vi arbejder til stadighed på, hvordan vi kan gøre vores koncept til branchens bedste. Vi ønsker at være danskernes foretrukne optiker, både når det gælder det optikerfaglige, og når det gælder den salgsservice, vejledning og betjening, som kunderne også får i vo-res butikker, forklarer Mads Nygaard og tilføjer, at Louis Nielsen med det nye initiativ ønsker at gå nye veje og sætte nye standarder i optikerbranchen.

Kandidater headhuntes
Helt konkret betyder Louis Nielsens satsning på detailhandlens dyder, at optikerkæden inden for det næste års tid vil have omkring 20 kandidater i gang med det forløb, som skal forberede dem til at yde salgsservice, vejledning og betjening på højeste niveau i optikerbranchen.

- De udvalgte bliver en blanding af de største handelstalenter, som allerede arbejder hos os, og stærke eksterne kandidater med mod på at prøve kræfter med optikerbranchen, siger Mads Nygaard og tilføjer, at de første interne kandidater netop er startet på den nye uddannelse.

De udvalgte kandidater vil blive tilbudt partnerskab i Louis Nielsen, hvis de gennemgår uddannelsesforløbet tilfredsstillende og lever op til kravene.

- Som partnere bliver de medejere af den eller de butikker, som de kommer til at styre i samarbejde med en kompagnon med optikerfaglig baggrund. Vi ved, at mange med han-delsmæssig baggrund også går rundt med en selvstændig i maven, og der passer part-nerskabet perfekt ind, siger Mads Nygaard.

De bedste af de bedste
Kandidaterne på Louis Nielsens nye detailhandelsprogram kommer til at gennemgå et intensivt uddannelsesforløb af mindst tre måneders varighed. Her kommer de blandt meget andet i træning i Storbritannien.

- Vi er jo en del af verdens største privatejede optikerkæde, britiske Specsavers, så der-for er det naturligt, at en del af uddannelsen ligger der, så kandidaterne også forstår den store, veldrevne koncern, de er en del af, siger Mads Nygaard og tilføjer, at Specsavers tæller 1.900 butikker i 10 lande og mere end 30.000 ansatte.

I udvælgelsesprocessen kommer kun de bedste af de bedste i betragtning til uddannel-sesforløbet og partnerskabet. Niveauet for kandidaterne er derfor typisk flere års erfaring fra detailhandlen, eksempelvis som butikschef, franchisetager m.v.

- Vores ambition er, at vi vil være danskernes foretrukne optikerkæde, og i den forbin-delse er der kun plads til de bedste af de bedste, når vi går efter at sætte nye standarder i branchen, siger Mads Nygaard.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD