Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Oprustning: Dagrofa kaprer Irma-chef

Allan Kristoffersen får det samlede salgs- og kædeansvar for Spar, Min Købmand og Let-Køb og indtræder samtidig i ledergruppen i Købmandshuset under Dagrofa
Foto: PR



Om Spar, Min Købmand og Let-Køb
:

Spar, Min Købmand og Let-Køb er en del af Dagrofa-koncernen, der har en årlig omsætning på cirka 19 milliarder kroner og godt 7.000 ansatte.

Monday den 16 November 2015 kl. 11:31 af: Søren Duran Duus

Dagrofa-koncernen har ansat en kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb. Missionen er helt klar.

Købmandshuset har ansat Allan Kristoffersen som kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb i en nyoprettet stilling for at styrke og accelerere vækstrejsen i de tre kæder.

Det oplyser Dagrofa-koncernen, som ejer kæderne.

- Vi har ambitiøse planer og mål for Spar, Min Købmand og Let-Køb. Det kræver fuld fokus, og jeg har derfor valgt at indsætte en kædedirektør for de tre kæder. Det er en nyoprettet stilling, og jeg er meget glad for at kunne få så kompetent og en erfaren mand med om bord som Allan Kristoffersen, siger Jørgen Nielsen, kædedirektør for Købmandshuset i Dagrofa-koncernen.

40-årige Allan Kristoffersen kommer fra en stilling som salgsdirektør i Irma. Før det har han haft ledende stillinger i Superbrugsen og Kvickly.

- Der venter Allan Kristoffersen et spændende arbejde med store projekter, idet blandt andet Spar arbejder på en ny strategi, Spar 5.0, der skal gennemføres til næste år. Målet for alle kæder er vækst, og det sættes der benhårdt ind på i de fremtidige planer, forklarer Jørgen Nielsen i en meddelelse til pressen.

LÆS OGSÅ: Tidligere Fakta-direktør ny direktør i Dagrofa-koncernen

Salgsdirektør takker af

Allan Kristoffersen tiltræder stillingen den 1. december med reference til Jørgen Nielsen, der er kædedirektør i Købmandshuset.

Allan Kristoffersen får det samlede salgs- og kædeansvar for Spar, Min Købmand og Let-Køb og indtræder samtidig i ledergruppen i Købmandshuset.

Til gengæld takker salgsdirektør Henning Olsen for de tre kæder af. Henning Olsen har været i Dagrofa-koncernen i mere end 29 år og har igennem det seneste år haft købmændene i de tre kæder med på en stor forandringsrejse.

Henning Olsen stopper ved årets udgang.

LÆS OGSÅ: Dagrofa koster købmandsfond millioner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD