Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ny undersøgelse: Fremtidens unge fravælger detail

Foto: detailfolk.dk



Monday den 4 September 2017 kl. 10:54 af: Dennis Clausager

Den danske detailbranche har et stort imageproblem, der betyder, at unge fravælger detail som fremtidens arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse, som endnu ikke er offentliggjort.

Virksomhedernes kamp om de unges gunst efter endt uddannelse, intensiveres i disse år. Og de danske kæder står potentielt overfor store udfordringer når det kommer til, at få de unge til at vælge en karrierevej i detailbranchen, frem for andre brancher. Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der fremlægges på et seminar i september, og som detailfolk.dk i dag kan løfte lidt af sløret for.

78 procent vil fravælge detail

Undersøgelsen er gennemført blandt de studerende på Copenhagen Business Academy og havde til formål at afdække hvor attraktiv detailhandlen fremstår hos de unge som en mulig karrierevej. 837 respondenter deltog, og heraf svarede 78 procent nej til at gøre karriere indenfor retail. Og det bør få alarmklokkerne til at ringe i hele branchen, mener en af de ansvarlige bag undersøgelsen.

-Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der er et gap mellem hvad unge forventer sig af deres fremtidige job og hvad detailhandlen kan tilbyde, siger Anders Bjerring Høier, der er adjunkt på Copenhagen Business Academy og fortsætter:

- Det store problem ligger i, at de unge ikke kan se, hvad detailhandlen reelt kan tilbyde af karrieremuligheder. Det til trods for, at branchen jo faktisk har store karrieremuligheder, og især giver mulighed for at få ansvar i en tidlig alder, hvilket undersøgelsen også dokumenterer er et vigtigt område for de unge, forklarer Anders Bjerring Høier.

Synliggør mulighederne

Hvis detailhandlens image skal ændres, er det helt afgørende, at kæderne synliggør de muligheder og fordele en karriere indenfor detail medfører, mener Anders Bjerring Høier.

- De unges opfattelse er, at de ikke har karrieremuligheder i detail. Det er ikke tydeligt for dem, at der eksempelvis findes trainee-programmer, og at en mulig karrierevej dermed eksisterer. Branchen bør arbejde mere målrettet med karriereprogrammer, og være meget bedre til at kommunikere om mulighederne, og dermed gøre sig mere attraktiv overfor de unge, lyder anbefalingen afslutningsvis fra Anders Bjerring Høier.

Resultaterne af hele undersøgelsen bliver offentliggjort på et gratis morgenseminar onsdag den 13. september, hvor der vil blive gået i dybden på de forskellige delområder af analysen. Seminaret sætter fokus på ledelse af fremtidens unge – de digitale indfødte. Du kan læse mere om seminaret HER.

LÆS OGSÅ: Blogger: Detailbranchen bør stå sammen om elevuddannelser
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD