Ny planlov åbner op for større butikker
Vedtagelsen af en ny planlov ændrer rammerne for detailhandlen. - Vi kan være tilfredse med resultatet, lyder det fra brancheforening.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget en modernisering af planloven, som kommer til at få indflydelse på detailhandlen.
Med den nye lov bliver det tilladt at åbne større butikker i både bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Det skal styrke konkurrencen og give forbrugerne lavere priser, lyder målsætningen fra Erhvervsministeriet.
Hvor dagligvarebutikker tidligere måtte optage et areal på 3.500 m2 i bymidter og bydelscentre, får de eksempelvis nu mulighed for at brede sig over 5.000 m2. I aflastningsområderne gælder en grænse på 3.900 m2.
Samtidig bliver størrelsesbegrænsningen for rene udvalgsbutikker ophævet i alle tre typer områder.
Moderat optimisme hos købmænd
Hos brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, DSK, er den administrerende direktør i store træk tilfreds med vedtagelsen af planloven.
- Alt i alt kan vi være tilfredse med resultatet, når vi ser på det udgangspunkt, som bl.a. Produktivitetskommissionen og Venstre oprindeligt havde, siger John Wagner i en pressemeddelelse.
Han er især lettet over, at planloven ikke lægger op til flere såkaldte hypermarkeder, som er kæmpestore varehuse.
- Det er godt, at vi ikke får flere hypermarkeder, og at man fastholder en grænse på 1200 m² for dagligvarebutikker, der skal forsyne et nærområde. Det er med til at sikre et fortsat fintmasket butiksnet i hele Danmark, siger han.
- Men det er skidt, at kommunerne får mere råderum til detailhandel uden for byerne. Det kan ende med, at vi får mindre levende bymidter og større butiksdød i landdistrikterne, afslutter han.
Vigtig for udviklingen
Planloven giver også kommunerne friere hænder til at inddrage nye områder som bymidter og aflastningsområder, hvilket er en kærkommen ændring, ifølge Frank Heskjær, retailchef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
- Det, at kommunerne selv får mulighed for at træffe nogle beslutninger indenfor deres egne rammer, er vigtigt for udviklingen, siger han i en pressemeddelelse.
- Bymidterne kan nu planlægges på en helt anden måde, så det bliver muligt at lave nogle projekter, som ikke var mulige før. Det er en positiv udvikling på detailmarkedet, siger han og forklarer, at mange større spillere indenfor detailbranchen før har været hæmmet af den tidligere lov.
Den nye planlov træder i kraft 15. juni og er en opfølgning på aftalen mellem regeringen, S og DF fra juni 2016, som gik under navnet Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter