Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Netto lukker ned for Døgnnetto-butikker

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 10 May 2016 kl. 09:35 af: Lise Møller Schilder

Netto lukker 39 Døgnnetto-butikker og omdanner størstedelen til almindelige Netto-forretninger.

Det kan åbenbart bedre betale sig at holde åbent til midnat i en almindelig Netto-butik, end at holde åbent til midnat i en Døgnnetto-butik. Derfor vælger Netto nu at lukke 39 døgnnetto-butikker. Det skriver Netto i en pressemeddelelse.

- Af Døgnnettos 39 eksisterende butikker forventes cirka 30 omdannet til gule Netto-butikker, som kunderne kender dem fra i dag, dog med mindre plads til spotvarer. Enkelte Døgnnettoer bliver konverteret om til convenience-konceptet Føtex food, står der i pressemeddelelsen.

Omlægningen skyldes ikke, at det går dårligt for Døgnnetto-butikkerne. Det skyldes blot, at det går bedre for Nettos almindelige butikker.

- Døgnnetto har fungeret rigtig godt og havde sidste år flot fremgang, men i dag vil forbrugerne have adgang til hele Nettos sortiment og bedre priser, og det skal de få. Kunderne har ganske enkelt valgt gult, siger Nettos direktør Claus Juel-Jensen.

Kamp om de gode placeringer

Netto regner derfor med at modernisere en lang række butikslokaler, som før husede Døgnnetto i hovedstadsområdet. Det sker inden årets udgang. Og selvom døgnkonceptet nedprioriteres, kan kunderne stadig handle hele døgnet i udvalgte 24-timers butikker. 

- Åbningstiderne i de omdannede butikker bevares, så københavnerne kan handle fra klokken 7-24, hvis de da ikke vælger at henlægge indkøbene til en af Nettos otte 24-timers butikker i hovedstaden, forklarer  Claus Juel-Jensen.

Planer om at udvide

Tidligere i år meldte discountkæden ud, at den ville investere i flere Netto-butikker i hele landet. I løbet af 2016 vil der derfor i alt komme 50 nye eller udvidede Netto-butikker mere til kæden i Danmark.

Nuværende medarbejdere i Døgnnetto vil få mulighed for at fortsætte i de nye Netto-butikker eller andre steder i Dansk Supermarked Group, som foruden Netto driver Føtex, Bilka og Salling.

LÆS OGSÅ: Netto intensiverer kampen om nattens kunder 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD