Drengebande plyndrer Netto: Vi kan intet stille op

En Netto-butik har i løbet af de sidste tre måneder fået stjålet varer for mere end 20.000 kroner af 10-12 drenge.
Flere butikker og beboere ved en Døgnnetto i Brønshøj ved København er utrygge som følge af en drengebande på 10-12 personer.
Det oplyser TV 2 og Radio24syv.
Drengebanden har ifølge en medarbejder i den lokale Netto hærget forretningen så meget, at souschefen har skrevet et brev til justitsminister Søren Pind med et råb om hjælp.
Drengebanden bliver beskrevet i Radio24syv som kyniske, når de gang på gang plyndrer butikken.
- De er iskolde, og mine ansatte og jeg kan intet stille op. De sidste tre måneder har de stjålet varer for mere end 20.000 kroner, siger ’Jakob’ til Radio24syv, som mediet af sikkerhedsårsager har valgt at holde anonym.
LÆS OGSÅ: Derfor styrtdykker antallet af røverier
Tidligere problemer
Københavns Politi bekræfter, at området kæmper med en drengebande, der skaber problemer for flere forretninger og beboerne i området.
- Det er helt unge drenge, som opholder sig en del på gaden og skaber utryghed. Det drejer sig om flere steder, og det er ikke kun Netto, men også andre forretninger, der har oplevet det her, oplyser politiinspektør hos Københavns Politi Tom Struve til TV 2.
Det er ikke første gang, at butikker melder om uro, hærværk og omfattende tyverier.
TV 2 fortalte i sommeren 2015, hvordan en række supermarkeder i landets socialt udsatte boligområder i Bispehaven i Aarhus havde så store problemer, at Dansk Supermarked Group lukkede en af koncernens Netto-butikker.
LÆS OGSÅ: Floktyverier skaber igen utryghed i detailhandlen
Også på Københavns Vestegn har man tidligere været nødsaget til dagligt at lukke butikker flere timer tidligere end normalt for at undgå uro skabt af unge.
LÆS OGSÅ: Sådan forebygges røveri i butikken bedst
Læs hele artiklen på TV 2Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Kommentarer |
Afstemning
Seneste nyheder
Kendte detailprofiler er med i regeringens nye vækst-team
Netto trækker op i stærkt regnskab fra Dansk Supermarked
Netsupermarked går fra optur til nedtur
7-Eleven går tilbage - men vil åbne flere butikker
Teenager nomineret som årets bedste nye E-købmand
Dansk modebrand lukker butikker efter mio-underskud
Opkøbt netbutik vokser med 47 procent
Ny bog om fremtidens detail: 14 tips til kunderejser