Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Netto kaster en milliard kroner ind i discountkrigen





FAKTA

Netto investerer en milliard kroner. Her er planerne:

I alt 70 butikker vil åbne i 2019 med kædens nye koncept.

  • 18 spritnye butikker.
  • 14 butikker flytter og bliver indrettet med det nye koncept
  • 8 butikker bliver udvidet og indrettet med nyt koncept
  • 30 butikker gennemrenoveres og opgraderes med det nye koncept

Kilde: Netto

Friday den 14 December 2018 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

Massive planer for Netto bliver nu lagt frem. Ifølge direktøren er der tale om en fuldstændig revitalisering af butikskonceptet.

Til næste år vil Netto bruge en milliard kroner på at udbrede sit nye butikskoncept til godt 70 butikker. Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Planen inkluderer 18 spritnye butikker, mens omkring 50 af de eksisterende står til at få en gennemgribende overhaling.

- Det er en markant investering, der revitaliserer vores butikskoncept fuldstændigt, og jeg glæder mig enormt meget til at se, hvordan kunderne tager imod vores nye butikker, siger Michael Løve, direktør i Netto.

- Med 70 butikker, som alle får vores nye koncept, kommer vi bredt ud, og jeg håber, at modtagelsen bliver lige så overvældende som i de byer, hvor vi har testet konceptet hidtil, fortsætter han.

Alle butikker er nået om fem år

Den første butik med det nye koncept åbnede i juni på Kongelundsvej i København, og i alt har 10 butikker på nuværende tidspunkt fået en makeover.

- Grundlæggende ønsker vi at skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, og vi er meget glade for den modtagelse, vi har fået fra kunderne i de første butikker med vores nye koncept, siger Michael Løve.

Om fem år skal alle butikker i Netto stå klar med det nye koncept, lyder målsætningen.

Hovedpunkter i det nye koncept

  • Markant større frugt- og grøntafdeling
  • En større afdeling med convenience-varer
  • Ny placering til Spot-varerne
  • Mere plads til kød og frost med plads til præsentation af det ferske kød
  • Nyt inventar med skandinavisk look. Eksempelvis med træmateriale i frugt- og grøntafdelingen
  • Nye farver på inventar og vægge.
  • Justeringer i facadeskiltningen, hvor den gule foliering ikke er en del af vinduerne i butikken, så der kommer meget dagslys ind i butikken.
  • Ændret belysning i butikken, hvor varerne vil være i fokus.

LÆS OGSÅ: Netto runder historisk milepæl



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD