Netbutikker kræver millioner fra Nets
Danske e-handlere kræver nu 28 millioner kroner fra Nets efter at have betalt for høje gebyrer i flere år.
For godt en måned siden slog Konkurrenceankenævnet fast, at Nets skal sænke dankortgebyret på nethandel med omkring 30 procent.
LÆS OGSÅ: Endelig afgørelse: Billigere at betale med dankort på nettet
Nu er de danske internetbutikker klar til at kræve de penge tilbage, som de mener at have betalt for meget i gebyrer til Nets siden 2008. Det skriver Jyllands-Posten.
- Vi har samlet over 60 medlemmer med et samlet krav på 28 millioner kroner, og det betyder, at vi anser det for at være fornuftigt, også med de udsigter vi har for at vinde sagen, siger Annette Falberg, direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.
Der blev i 2012 foretaget omkring 60 millioner dankorttransaktioner på internettet, og Konkurrenceankenævnets afgørelse sparer de danske forbrugere og internetbutikker for en udgift på 30-50 millioner kroner om året.
Forbrugerombudsmanden overvejer at gå ind i sagen
De 28 millioner kroner, som FDIH kræver tilbage, er kun knap en femtedel af de 150 millioner kroner, som FDIH vurderer, at Nets har opkrævet for meget.
Resten af de 150 millioner kroner har Nets opkrævet dels hos virksomheder, der ikke er medlem af FDIH, dels ved nogle af FDIH"s medlemmer, som ikke ønsker at deltage i søgsmålet.
FDIH vurderer samtidig, at en femtedel af netbutikkerne har væltet dankortgebyret direkte over på forbrugerne, og at forbrugerne dermed har omkring 30 millioner kroner til gode hos Nets.
Forbrugerombudsmanden oplyser til Jyllands-Posten, at han i øjeblikket overvejer, om det er en sag, han vil gå ind i, og derudover har han ingen kommentarer.
Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i maj 2013 pålagde Nets at sætte dankortgebyret ned ved internethandel til en krone og 20 øre i gennemsnitspris, var det kun prisniveauet for det næste halvandet år.
Derefter er det igen markedet, der skal regulere prisen for dankorttransaktioner. Derfor har FDIH allerede indkaldt Nets til forhandlinger om de fremtidige gebyrer. For FDIH vil gerne have prisen ned til cirka en krone.
/ritzau/
LÆS OGSÅ: Erstatningssag kan indbringe millioner til netbutikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter