Nemlig.com mister kunder efter anklager om kritisable forhold
I Odense Kommune vil man ikke længere handle med Nemlig.com. Det sker efter beskyldninger om dårlige arbejdsforhold.
Beskyldningerne om kritisable arbejdshold hos Nemlig.com har fået Odense Kommune til at tage affære. Det skriver Fagbladet 3F.
Kommunale afdelinger og institutioner, som i alt har brugt 1,47 millioner kroner hos Nemlig.com fra 1. marts 2019 til 31. marts 2021, skal nu finde et andet sted at handle ind.
- Vi er glade for, det bliver stoppet. Vi skal ikke samarbejde med virksomheder, der behandler sine ansatte på den måde, siger Reza Javid til Fagbladet 3F. Han er byrådsmedlem for Enhedslisten, som har rejst spørgsmålet i Odense Kommune.
Enhedslisten har også sat handlen med Nemlig.com på dagsordenen i Albertslund Kommune og Køge Kommune. Her følger borgmestrene sagerne tæt, men har på nuværende tidspunkt ikke taget en beslutning.
Nemlig.com har i flere omgange svaret på beskyldningerne om svære arbejdsforhold, som primært kommer fra fagforeningen 3F og dagbladet Politiken.
- Vi har ordentlige arbejdsforhold i varehuset og samarbejder med alle myndigheder på området, har den adm. direktør, Stefan Plenge, udtalt i en pressemeddelelse, hvor han også kalder historierne for den "vildeste smædekampagne."
Hovedaktionæren i Nemlig.com, Anders Holch Povlsen fra Bestseller, har også været ude at kommentere på sagerne.
- Vi kan ikke være tjent med, at nogen og særligt ikke vores kunder tror, at der er noget forkert i Nemlig.com. Alle medarbejders trivsel og motivation er helt afgørende, og virksomhedens ånd og værdigrundlag er bevis herfor, udtalte Anders Holch Povlsen blandt andet ifølge Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Nemlig svarer igen: - Vi er udsat for den vildeste smædekampagne
Læs hele artiklen på Fagbladet 3FFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter