Mønter kan give arbejdsskader
For første gang er nikkeleksem nu blevet anerkendt som en arbejdsskade. Det vil gøre det lettere for andre at få erstatning i lignende sager.
Selv kortere tids berøring og omgang med mønter i butikken kan medføre nikkeleksem, og det er nu blevet anerkendt som arbejdsskade, skriver HK Handel.
Baggrunden er en sag der startede i 2008 hvor en medarbejder startede i fritidsjob på en tankstation, og indenfor det første år begyndte hans hænder at vise tegn på nikkeleksem. Huden skallede af og var rød.
- Det irriterer mig med de hænder, at jeg ikke kan arbejde ordentligt. Det gør ondt, når der går hul på huden, fortæller den tidligere ansatte til HK Handel.
Medarbejderen har prøvet mindst 10 forskellige former for creme, piller og medicin der i perioder har hjulpet noget på det, men uden at fjerne det helt. Også handsker har været en del af det forebyggende arbejde, men det er ikke optimalt når man arbejder med touchbetjente skærme ved kassen.
Skaden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen af hans læge, og sagen, som HK Handel Hovedstaden har fulgt fra sidelinjen, er nu efter lang tid, endt med en kendelse på 10 procents mén fra Arbejdsskadestyrelsen.
Lettere at få erstatning
Den nye afgørelse vil gøre det lettere for andre få anerkendt nikkeleksem som en arbejdsskade, siger Jane Hansen der er kontorchef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen.
- Forskning viser, at nikkeleksem kan opstå også efter en kortvarig erhvervsmæssig udsættelse. Tidligere har der været et særkrav om, at man skulle være udsat for nikkel i mange år, før nikkeleksem kunne anerkendes, men med den viden, vi har nu, skulle praksis fornyes, oplyser Jane Hansen til HK Handel.
Arbejdsskadestyrelsen har nu gjort nikkeleksem til en selvstændig kategori på listen for erhvervssygdomme. Noget som HK Handel mener burde være sket allerede tilbage i 2005 da listen blev revideret af Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsen vil på baggrund af den aktuelle sag, nu gennemgå nikkeleksem-sager der siden 2005 er blevet afvist af samme årsag.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter