Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

MobilePay hæver loftet for betalinger

Foto: Danske Bank



Friday den 20 February 2015 kl. 09:25 af: Freja Thorbech

Nu tredobler Danske Bank den årlige beløbsgrænse for brugen af MobilePay.

Nu kan MobilePays næsten to millioner brugere benytte den populære betalingstjeneste til betalinger for op til 150.000 kroner om året.

Tidligere har det årlige betalingsloft ligget på 50.000 kroner om året, men ved at registrere sig med NemId kan de enkelte brugere hæve loftet. 

- Reglerne siger, at vi på et tidspunkt skal kende vores MobilePay brugere bedre. Vi har ønsket at vente, til den mest brugervenlige løsning var klar. Det er den nu. Dermed kan vi hæve årsloftet. Samtidig hæver vi også det daglige loft til 2.000 kroner, siger Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay-divisionen i Danske Bank, i en udtalelse.

MobilePays daglige betalingsloft er dog stadig lavere end den konkurrerende tjeneste Swipp, der har et loft på 10.000 kroner per dag.

LÆS OGSÅ: Banker bruger betalingsloft som våben i krigen mod MobilePay

MobilePay benyttes af omkring to millioner danskere til 50 millioner betalinger om året med en omsætning på 12 milliarder kroner. Tjenesten benyttes på stadig flere områder, hvoraf de seks vigtigste er: overførsler mellem private, handel i butikker, handel i webshops, kommunale betalinger, betaling gennem andre apps, donationer samt handel i webshops, hvor der ikke er beløbsgrænser.

LÆS OGSÅ: MobilePay satser på integration med netbutikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD