Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Måling tyder på afmatning hos netbutikkerne efter storslået jubelår

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 26 October 2021 kl. 11:08 af: Kristian Holgersen

Lige i øjeblikket er euforien i den danske nethandel sat på pause, viser en frisk kvartalsmåling. Men troen på fremtiden er stadig intakt.

Hvert kvartal tager prissammenligningstjenesten PriceRunner temperaturen på den danske nethandel.

Denne gang viser målingen en tydelig afmatning i forhold til den vilde periode, som startede i foråret 2020 med coronavirussens ankomst.

Faktisk er indekstallet på 60,3 det laveste resultatet siden PriceRunner præsenterede det første E-handelsindex i 2018 - ikke at forveksle med den undersøgelse, som Dansk Erhverv står bag.

Tidligere har indekstallet været oppe på omkring 75.

Mange netbutikker oplever at stå i en udfordrende situation, hvor sommersalget ikke har levet op til forventningerne, mens mange lider under svigtende kundetrafik.

- E-handlerne lagde stærkt ud i Q1 med positiv tiltro til endnu et jubelår, siger Katrine Barslev, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.

- Det har stadig været et godt år, men det er utroligt svært at måle succesen op imod 2020, som på alle måder var et fantastisk år for digital handel. Markedet eksploderede, og nu er branchen ved at finde et nyt, og mere normalt leje, siger hun.


FAKTA: PRICERUNNERS E-HANDELSINDEX

Undersøgelsen er udført af PriceRunner i samarbejde med YouGov.

Indexet er baseret på data fra en kvartalsvis online undersøgelse foretaget af YouGov blandt udvalgte onlinebutikker på PriceRunner.

E-handlerne har svaret på tre spørgsmål, som bliver regnet om til et indekstal.

  • Tendensen: Hvordan bedømmes udviklingen i onlinesalget i seneste kvartal i forhold til forrige kvartal?
  • Øjebliksbillede: Hvordan oplever onlinebutikkerne e-handelen i dag?
  • Fremtidig tendens: En vurdering af, hvordan onlinesalget vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder.

Tro på fremtiden

Selvom euforien i dansk nethandel er dampet en smule af, så har virksomhederne optimismen i behold.

- Det er værd at bide mærke i, at e-handlernes tro på fremtiden stadig er intakt, og den positive trend fortsætter opad, siger Katrin Barslev og fortsætter:

- Danskerne er rykket online, og den udvikling vil fortsætte, så vi ser et bredt udsnit af danskerne, som forenkler deres liv ved at handle online.

En hovedpine for e-handelsbranchen er problemet med levering af varer i tide og den globale mangel på elektroniske komponenter og mikrochips. Det påvirker især elektronik og en del af sortimentet inden for legetøj, hårde hvidevarer og køkkenudstyr.

LÆS OGSÅ: Forbrugere om nethandel: En fordel trumfer pris og stort udvalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD