Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Milliarderne ruller ind hos Jysk

Foto: Jysk/PR



Friday den 2 December 2016 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Endnu en gang kan Jysk præsentere et rekordregnskab på både top- og bunlinje. Særligt i Østeuropa går forretningen godt.

Forretningen ser ud til at køre på skinner hos Jysk, som især tjener mange penge i Østeuropa. Det fremgår af en række nye nøgletal fra boliggiganten.

Omsætningen for regnskabsåret 2015/16 landede på rekordhøje 23,2 mia. kroner, hvilket er en forbedring i forhold til 21,9 mia. sidste år. Samtidig kan Jysk glæde sig over et EBIT-resultat på over tre mia.

- Vi har god grund til at være tilfredse med regnskabet. Vores mål er, at Jysk skal vokse og tjene penge, og det har vi gjort, udtaler bestyrelsesformand og ejer af Jysk, Lars Larsen, i en pressemeddelelse.

Gennem det seneste regnskabsår har Jysk åbnet 100 nye butikker, så det samlede antal nu er omkring 2.400 fordelt på 45 lande. Senest har forbrugerne i Georgien og Hviderusland fået mulighed for at købe møbler og sengetøj i Jysk.

Markant fremgang i Østeuropa

Østeuropa har denne gang været en stor vækstmotor. Her går det stærkest med at åbningen af nye butikker og forbrugerne tager godt imod den danskejede kæde.

- Jysk har fået en fantastisk modtagelse i Østeuropa, og forbrugerne er utrolig glade for både vores sortiment og den måde, vi driver forretning på. Den skandinaviske stil og den skandinaviske tilgang til både kunder og medarbejdere er helt sikkert med til at gøre, at rigtig mange vælger Jysk, siger Lars Larsen.

Udviklingen er især tydelig på det polske marked, hvor Jysk i øjeblikket har over 200 butikker - flere end noget andet land i verden.

Vil åbne 100 nye butikker om året

Den offensive strategi med at åbne masser af nye fysiske butikker vil fortsætte i det nye regnskabsår, melder Lars Larsen. Og stigende nethandel kommer ikke til at ændre planerne.

- Jeg tror ikke, at e-handel nogensinde kommer til at gøre de fysiske butikker overflødige, og derfor skal JYSK fortsætte med at åbne cirka 100 nye butikker om året, siger Lars Larsen.

- Men samtidig skal vi give kunderne flere og bedre muligheder for at handle online, så JYSK har de bedste tilbud, og den bedste kundeservice uanset om kunderne foretrækker at gå ind i en butik eller at handle hjemme foran computerskærmen, afslutter han. 

LÆS OGSÅ: Sengespecialisten udskifter direktøren



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD