Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Medarbejdere får pengegave efter historiske omvæltninger

Foto: detailfolk.dk



Monday den 1 November 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

En byge af bonusser ruller ind over dele af detailhandlen. Denne gang er det Ikeas medarbejderne, som får et kontant klap på skulderen.

Jysk, Bestseller, Salling Group, Claire Group og Bolia. I kølvandet på coronakrisen har vi set flere detailvirksomheder give medarbejderne en ekstra sjat i lønposen.

En pengegave fra Ikea Danmark til de knap 3.000 medarbejdere er det seneste eksempel. For en fuldtidsansat lyder beløbet på 7.749 kroner, skriver varehuskæden i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig før i Ikeas historie oplevet så mange omvæltninger på så kort tid, siger Johan Laurell, adm. direktør i Ikea Danmark.

- Vi er meget imponerede over, hvordan vores medarbejdere har udlevet vores værdier og præsteret i fællesskab i en tid, hvor de har skulle omstille sig til at hjælpe kunderne på helt nye måder. Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi nu kan give noget ekstra tilbage, siger han.

Pengegaven er et enkeltstående initiativ, lyder det fra Ikea. Den kommer i forlængelse af andre værdsættelsestiltag i forbindelse med coronakrisen, såsom en forkælelsesdag og et gavekort til alle medarbejdere.

Senere på måneden er Ikea Danmark klar med årsregnskabet for 2020.

LÆS OGSÅ: Ansatte i de disse Jysk-butikker får den største belønning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD