Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Møbelkæde vil ansætte unge med autisme





Friday den 24 March 2017 kl. 09:15 af: Kristian Holgersen

Gennem et nyt samarbejde vil Ilva hjælpe unge med autisme til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Hos Ilva har man nu igangsat en ekstra indsats for at ansætte unge med autisme i sine butikker. Det skriver møbelkæden i en pressemeddelelse.

Ansættelserne sker i et samarbejde med fonden Unges Uddannelsescenter, som står bag opkvalificeringsforløbet Klar til Start, der har en succesrate på 85 procent i forhold til at skaffe unge med autisme i fast beskæftigelse.

- Hos Ilva har vi en klar ambition om at tage et større socialt ansvar. Vi kom derfor frem til, at det er det helt rigtige for os at blive involveret i Klar til Start, siger salgschef hos Ilva, Rene Christensen, i pressemeddelelsen.

- En lang række af de arbejdsopgaver, der skal løses hos os, er nemlig skræddersyet til at kunne blive håndteret af personer med Autisme Spektrum Forstyrrelser – herunder samling af møbler, kvalitetssikring og lagerstyring, fortsætter han.

Projektet er allerede i gang

Den første kursist er allerede begyndt i et opkvalificeringsforløb i Ilva i Ishøj. Her bliver han det næste stykke tid fulgt af en pædagogisk uddannet mentor, der skal hjælpe med at afklare hans kompetencer og undervise i arbejdsopgaverne. 

Målet med opkvalificeringen er et flexjob - og Ilva har allerede nu givet en garanti for, at der venter den unge en fastansættelse.

Det er planen at opkvalificere yderligere tre-fire unge med ASF i  Ilva i Ishøj og i Lyngby. Hvis samarbejdet viser sig at være en succes, så er planen på sigt at brede konceptet ud til alle Ilvas syv bolighuse rundt om i landet.

Støtte fra kommunen

Klar til Start bliver finansieret med støtte fra hjemkommunen og har til formål at opkvalificere kursisterne til fleksjob, job med løntilskud eller på ordinære vilkår.

- Vi stiller en fuldtids pædagogisk uddannet vejleder til rådighed og træner sammen med arbejdspladsen i arbejdsopgaverne – hos Ilva i Ishøj er det lagerarbejde – og så bliver kursisten sluset ud i et flexjob, når han er klar til det, fortæller projektleder Morten Wulf fra Unges Uddannelsescenter.

I øjeblikket deltager 70 unge med ASF i Klar til Start-forløb fordelt over hele landet inden for detailbranchen, catering og engros.

LÆS OGSÅ: Forgældet møbelkæde lukker sine butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD