Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk møbelkæde udvider i Europa

Foto: Idemøbler



Thursday den 22 December 2016 kl. 11:40 af: Kristian Holgersen

Trods økonomiske vanskeligheder på den hjemlige scene er en af Lars Larsens franchisekæder nu klar med en europæisk satsning.

I Danmark står Iddesign A/S bag de kendte møbelhuse Ilva og Idemøbler. Men selskabet driver også en kæde af butikker i udlandet under eget navn.

Nu sætter selskabet, som er ejet af Lars Larsen, gang i en større europæisk ekspansion for at erobre nye markedsandele. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Første land i den nye vækststrategi er Spanien, hvor Iddesign til marts åbner sit første bolighus i Barcelona. Inden for de næste tre år skal antallet af varehuse op på tre, lyder målet.

- Spanien er en milepæl for os. Åbningen skyldes den indsats, vi det seneste halvandet år har ydet for at strømline vores organisation til at kunne ekspandere. Vi har skabt et helt nyt butikskoncept og et sortiment, som vi nu ser, der er bred interesse for fra udlandet, siger franchisedirektør i Iddesign, Piet Klein.

Flere lande venter

Med åbningen i Spanien har Iddesign nu varehuse i ni forskellige lande. Særligt stærkt står kæden i Mellemøsten, men nu skal en satsning på det europæiske marked altså sprede succesen.

Samtidig ligger Iddesign i forhandlinger med potentielle franchisetagere i Tjekkiet og Slovakiet

- Vi oplever et stigende antal henvendelser fra seriøse selskaber, der ønsker at bringe vores koncept ud på deres markeder. Vi har et stærkt koncept og er samtidig interessant på grund af det fokus, der i disse år er på dansk og skandinavisk design. Så for os handler det om at finde de rigtige partnere, der vil investere langsigtet sammen med os, så vi dermed kan sikre en kontrolleret udrulning af vores koncept, siger Piet Klein.

Cypern og Ungarn har indtil nu været de eneste europæiske lande for IDdesign, hvor kæden har ekspanderet. 1. december åbnede endnu et bolighus i Budapest og i første halvår af 2017 åbner et nyt bolighus på Cypern.

Økonomiske vanskeligheder

I Danmark har selskabet gennem en længere periode været plaget af bøvl med lagerleverancerne til kæderne Ilva og Idemøbler, hvilket har kostet millioner af kroner. I det seneste regnskab måtte Iddesign A/S således bokse med et underskud på hele 152 mio. kroner.

Alligevel så ledelsen lyst på fremtiden.

- Vi har i indeværende regnskabsår en omsætningsvækst på over 30 procent i forhold til sidste år, og vi vinder markedsandele. Det viser, at kunderne er klar til at give os en ny chance på trods af problemerne i 2015, sagde direktør Michael Christiansen tidligere på året i en pressemeddelelse.

Iddesign A/S er ejet af Lars Larsen.

LÆS OGSÅ: Leverings-koks giver giganttab til møbelkæder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD