Mange ledere flytter gerne for det rigtige job
Blandt ledere med jobskifteplaner er næsten halvdelen klar til at flytte til en anden landsdel eller til udlandet i forbindelse med et nyt job, viser ny undersøgelse.
Fire ud af ti ledere med jobskifteplaner er klar til at rykke teltpælene op og flytte enten til et andet sted i Danmark eller til udlandet - i hvert fald, hvis det nye lederjob er tilstrækkelig attraktivt.
Det viser en ny undersøgelse fra Lederne, som offentliggøres i dag, mandag.
Ifølge undersøgelsen, der er baseret på svar fra 3.783 ledere, er 60 procent af lederne enten aktivt jobsøgende eller overvejer at skifte job. Og blandt lederne med jobskifteplaner er 38 procent villige til at flytte til en anden landsdel i forbindelse med et nyt job, mens 39 procent er parate til at få sendt flyttekasserne til en adresse uden for Danmarks grænser.
LÆS OGSÅ: Flere nye ledere er kvinder
Kræver gennemtænkning
Jo yngre, lederne er, desto større er beredvilligheden til at flytte for det rigtige job. I aldersgruppen 18 til 34 år er det således næsten halvdelen af lederne, 44 procent, som er villige til at flytte til en anden landsdel eller til udlandet i forbindelse med et jobskifte, fremgår det af undersøgelsen, skriver Lederne.
- Det er en stor beslutning at flytte på tværs af Danmark eller til udlandet på grund af et job, og derfor er det vigtigt, at det er grundigt gennemtænkt.
- Dels skal man sikre sig, at det strategisk set er et rigtigt valg, man foretager - det handler således om at tænke længere end en måned frem i karrieren og have gjort sig tanker om, hvad der jobmæssigt skal ske efter det nye job, forklarer ledelsesrådgiver hos Lederne Flemming Andersen.
LÆS OGSÅ: Topledere vurderer sig selv for højt
- Dels indebærer en flytning, især hvis det er til udlandet, også store forandringer for partner og eventuelle børn, som måske skal indstille sig på at fortsætte livet i en helt ny kultur. Et jobskifte til udlandet skal derfor ses som et 'livsvalg', forklarer Flemming Andersen i en kommentar til undersøgelsen, som er foretaget af Lederne i samarbejde med analyseinstituttet Yougov.
Ifølge en lignende undersøgelse fra Lederne offentliggjort i august søger 60 procent af danske ledere nyt job eller overvejer et jobskifte.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter