Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lidl moderniserer hele kæden: - Det er ikke nogen lille investering

Salgsdirektør Anders Frydendahl (tv) og adm. direktør Dirk Fust.




Monday den 14 December 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Et nyt butikskoncept bliver rullet ud i alle de danske Lidl-butikker. Det betyder en opdateret indretning og en udvidelse af sortimentet.

For at erobre endnu flere markedsandele på det danske marked begynder Lidl nu at rulle et nyt butikskoncept ud i hele kæden.

Den betyder et løft af indretningen og samtidig omkring 200 nye produkter i det faste sortiment, skriver Lidl i en pressemeddelelse.

- Moderne butikker med et endnu større udvalg, hvor det er let at vælge eksempelvis dansk, økologisk og bæredygtigt, er noget, vi både tror og håber vil være med til at give Lidl-kunderne en endnu bedre oplevelse, siger Dirk Fust. Han er adm. direktør i Lidl Danmark.

- Det er ikke nogen lille investering i Danmark, men vi lover, at den ikke kommer til at gå ud over vores lave priser. Nok nærmere tværtimod, fortsætter han.

Transformationen begynder nu

Butikker i Vejen, Esbjerg og på Frederiksberg i København har allerede haft mulighed for at afprøve det nye koncept. Erfaringerne derfra har været gode.

- Testen er gået rigtig fint og både kunder og personale har taget super godt imod det, siger salgsdirektøren i Lidl, Anders Frydendahl.

- Som noget nyt vil der eksempelvis være to kølemontrer med kød, når man kommer ind i butikken, og hele salgsafdelingen er indrettet med lidt flere vinkler. Vi har justeret nogle småting, så nu er vi helt klar til at rulle det ud i resten af Danmark, siger han.

Lidl regner med, at 35 af kædens 133 butikker vil have det nye koncept inden udgangen af 2020. Alle nye Lidl-butikker bliver desuden bygget efter det nye koncept.

Sætter nye varer på hylderne

Samtidig med udrulningen af det nye butikskoncept udvider Lidl det faste sortiment, som går fra omkring 2.620 til 2.820 produkter.

Til sammenligning var der cirka 1.800 produkter i en Lidl-butik for bare et par år siden. Fokus i det nye sortiment bliver især på danske, økologiske og bæredygtige varer.

- Med over 2.620 varer i fast sortiment vil man som kunde i Lidl kunne foretage alle sine indkøb i vores butikker. Med det nye butikskoncept har vi udvidet vores fokus på forbrugerne, som i høj grad vil have danske varer, siger Rasmus Pape. Han er indkøbsdirektør i Lidl.

- Vi vil tilbyde produkter til hverdag og fest og blive ved med at overraske med spændende danske samt internationale produkter. Vi har de seneste år virkelig mærket, hvordan det er de friske varer, der øger tilfredsheden hos vores kunder, ligesom økologisalget er steget markant. Derfor er det naturligt for os give dem topprioritet i vores butikker, siger han.

LÆS OGSÅ: Direktør lufter ambitiøs plan for nye Lidl-butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD