Lejepriser i København runder skarpt hjørne
Lejen for butikker i hovedstaden vokser med kraftige vækstrater. Nu har gennemsnitslejen nået et nyt højt niveau, viser undersøgelse.
Da 2016 blev til 2017 skete der en særlig ting på butikslejemarkedet i København. Den gennemsnitlige leje for butikslokaler i hovedstaden passerede nemlig for første gang 2000 kroner for en kvadratmeter. Det viser tal fra Ejendomstorvet.dk, der er en onlineportal for erhvervsudlejning.
Over det seneste år er der sket en stigning på otte procent i huslejen i hovedstaden. Det er dobbelt så meget som i resten af landet. På fem år er huslejen i hovedstaden steget med næsten 35 procent.
- Lejen er steget kraftigt i hovedstaden, og det hænger sammen med, at kun omkring 2,5 procent af butikslokalerne står ledige i øjeblikket. Under finanskrisen nåede tomgangen op over fire procent, og for hele landet var det næsten seks procent, siger administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk, Simon Birch Skou, i en pressemeddelelse.
Store forskelle i København
Der er dog stor forskel på huslejen inde i København, som udover selve København også omfatter Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
- Det er opgangstider, men nogle steder i periferien, fx sekundære handelsgader som Ålekistevej i Vanløse og Roskildevej, koster lejemål stort set det samme som for fem år siden, for detailhandlen kan godt mærke den stigende nethandel, siger Kristian Hartmann, partner i mæglerfirmaet La Cour & Lykke, der har speciale i butikslokaler og kontorer i hovedstaden.
- Strøget har til gengæld et lejespænd fra 7.000 og op til 35.000 kroner per kvadratmeter for de bedst beliggende lejemål, der ofte bliver flagskibsbutikker for store kædeforretninger, forklarer han.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter