Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Lasse Bolander stopper som formand for Coop

Foto: detailfolk.dk



Monday den 1 May 2023 kl. 06:30 af: Kristian Holgersen

Ifølge Lasse Bolander har det længe været planen, at han ikke ville genopstille til posten som Coop-formand.

Efter 15 år som formand for Coop ambas bestyrelse siger Lasse Bolander stop. Han genopstiller ikke, når den nuværende periode udløber i maj 2024.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Coops landsråd har igennem fem perioder valgt mig til at stå i spidsen for Coop. Det har været en stor ære, og jeg har gjort mit bedste for at leve op til tilliden, siger Lasse Bolander.

På det seneste har Lasse Bolander været mål for en del kritik for sine mange formandsposter og magtfulde position i Coop. Men beslutningen om at stoppe er ikke taget for nylig, forklarer han.

- Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville genopstille, når denne valgperiode udløber. Når jeg melder det ud nu, giver det mulighed for at gennemføre et generationsskifte løbende og i god ro og orden i bestyrelserne i Coop koncernen, siger Lasse Bolander.

- Samtidig får Coops landsråd de bedste betingelser for at sikre en bred og professionel proces og finde egnede kandidater, som kan stå i spidsen for foreningen. Jeg vil naturligvis stå til rådighed i den proces og arbejde fuldt dedikeret frem til min formandsperiode udløber, siger han.

Rekrutteringen af en ny ekstern formand til Coop Danmarks bestyrelse er igangsat og ventes på plads i løbet af efteråret 2023.

Bestyrelsen i Coop amba består af ti Coop-medlemmer. Det er Coop ambas bestyrelse, der udpeger bestyrelserne i Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest. Bestyrelsen træffer bl.a. beslutning om køb og salg af virksomheder, Coops strategi, handlingsplaner og medlemsvilkår.

Det er Coops øverste myndighed, landsrådet, der består af 126 medlemmer fra hele landet, som vælger Coop ambas bestyrelse ved rullende valg for tre år ad gangen.

LÆS OGSÅ: Formand i Coop ser sig selv som medansvarlig



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD