Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansker sætter sig i formandsstolen hos modegigant

Foto: Asos.com



Thursday den 16 June 2022 kl. 11:18 af: Kristian Holgersen

Der bliver skiftet ud på to pladser i den absolutte top hos modegiganten Asos, som kæmper med lavere vækst end ventet.

En af de største tøjbutikker på nettet - Asos - skifter adm. direktør og bestyrelsesformand.

Den nye formand er danske Jørgen Lindemann, som hidtil har været menigt medlem af bestyrelsen. Han afløser Ian Dyson efter ni år på posten.

Jørgen Lindemann har i forvejen en række bestyrelsesposter - blandt andet har han været formand for modeplatformen Miinto i snart halvandet år.

Stillingen som adm. direktør er gået til José Antonio Ramos Calamonte - den hidtidige kommercielle direktør - som overtager posten fra Nick Beighton.

- Bestyrelsen i Asos stiller skarpt på at sikre, at vi fortsætter med at gøre fremskridt i forhold til vores strategi på trods af de usete eksterne udfordringer, som virksomheden står over for, udtaler Jørgen Lindemann i en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til at arbejde sammen med José og resten af ​​teamet, siger han.

Sænke forventningerne

Samme dag som offentliggørelsen af ændringerne i toppen har Asos nedjusteret forventningerne til hele året, hvor modegiganten sigter efter en salgsvækst på 4-7 procent. Tidligere var det op mod 15 procent.

Blandt årsagerne er inflationen og påvirkningen af forbrugernes vaner, forklarer Mat Dunn, COO i Asos.

- Hvad der nu står klart, baseret på den betydelige stigning i retuneringer, som vi har set, er, at det inflationspres i stigende grad påvirker vores kunders indkøbsadfærd, siger han og fortsætter:

- Det er for tidligt at sige, hvor længe det nuværende mønster af kundeadfærd vil fortsætte, men vi tager hurtige og afgørende skridt for at minimere påvirkningerne.

LÆS OGSÅ: Kendt modebrand kæmper: - Vi aner ikke, hvor vi havner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD