Konkurrenter går sammen om ny elevuddannelse
Modsat mange andre detailbrancher har køkkenbranchen indtil nu ikke har haft en officiel grunduddannelse, men det gør to konkurrenter nu op med.
Nu får køkkenbranchen sin egen officielle grunduddannelse.
Salgsassistentuddannelsen med profil i køkken, bad og garderobe hedder den, og den er skabt i et tæt samarbejde mellem Handelsfagskolen og kæderne Kvik A/S samt HTH, Invita og uno form, der er en del af Nobia Denmark A/S.
Og selvom Kvik og kæderne i Nobia til dagligt er konkurrenter, tror parterne, at en grunduddannelse vil være med til at fremtidssikre branchen.
- Det er rart, at vi kan noget sammen i køkkenbranchen, når vi nu til daglig er benhårde konkurrenter. Eleverne kan kun blive klogere af at høre, hvordan de andre kæder sælger køkkener, og det vil gøre dem skarpere til at sælge vores egne produkter. Forhåbentlig kan uddannelsen også bringe mere fairness ind i branchen i kraft af, at vi lærer hinandens produkter at kende og dermed får fremhævet, hvor vores eget koncept er stærkest, siger Academy Consultant i Kvik, Finn Christensen, der håber, at branchens øvrige spillere vil bakke op om uddannelsen.
Vil skabe udvikling i branchen
Salgsassistentuddannelsen med profil i køkken, bad og garderobe er en toårig vekseluddannelse, hvor eleven skiftevis er i virksomhedspraktik i butikken og på skoleophold af to ugers varighed.
Og hos Nobia tror man, at den vil være med til at skabe udvikling i branchen.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi har kompetente medarbejdere, så vores kunder kan være helt trygge ved den vejledning, de får. Det kræver meget at være en dygtig køkkensælger, og det tager lang tid at oplære en ny medarbejder. Med salgsassistentuddannelsen oplærer vi vores egne elever fra bunden i stedet for at hente dem fra andre brancher eller hos konkurrenten. Det er en langt billigere løsning. Samtidig vil unge medarbejdere have et andet syn på tingene og være med til at skabe udvikling i branchen, siger uddannelseschef hos Nobia, Freddy Kloster Nielsen.
Det første elevhold på uddannelsen starter i december 2014, og butikschefer- og indehavere er allerede nu i gang med at rekruttere og indgå uddannelsesaftaler med elever.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter