Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Konkurrencestyrelsen på kontrolbesøg hos tre modegiganter

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 28 May 2013 kl. 15:03 af: Freja Thorbech

Tre store danske modehuse fik tirsdag et kontrolbesøg af Konkurrencestyrelsen på grund af tidligere afsløringer om ulovlige prisaftaler.

Hummel, Vila og Bestseller fik tirsdag uanmeldt besøg.

Det var repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der lagde vejen forbi de tre modeproducenter.

Det skete på baggrund af en afsløring i TV2-programmet 'Operation X' i november. Her kom det frem, at en lang række design-, tøj og livstilsproducenter lavede aftaler om bindende priser med forhandlerne.

LÆS OGSÅ: Hvor udbredt er karteller i detailbranchen?

I programmet fortalte sælgere fra Hummel og Vila, at deres produkter ikke må sælges til en pris under den vejledende pris til en journalist, der optrådte under dække som butiksindehaver. 

Det er ulovligt, hvis en leverandør tvinger forhandlere til at tage bestemte priser for sine produkter, og det er netop derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen laver kontrolbesøg.

Resultat endnu ikke offentliggjort

Hummel og Vila optrådte i det konkrete program, og Bestseller fik besøg, fordi selskabet er koncernforbundet med Vila og derfor kan være i besiddelse af dokumenter, der kan belyse Vilas adfærd.

Det vides endnu ikke, hvad resultatet af tirsdagens besøg er, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i den kommende tid undersøge det indsamlede materiale.

Et kontrolbesøg kræver en retskendelse og er ikke ensbetydende med, at en virksomhed er skyldig.

I en kommentar til kontrollen skriver Bestseller-koncernen på sin hjemmeside:

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har nogen interesse i at styre priserne hos vores wholesale-kunder og eksterne partnere. Bestseller A/S bestræber sig altid på at drive en ansvarlig forretning og har naturligvis samarbejdet med Konkurrencestyrelsen under kontrolbesøget.

Georg Jensen, der også kommer under lup i 'Operation X, har tidligere taget konsekvensen af afsløringerne i tv-programmet og betalt en millionbøde for de ulovlige priser.

LÆS OGSÅ: Millionbøde til dansk designikon for ulovlige priser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD